LÆS: TIDSLINJE Danskernes tro gennem 1000 år
Kristendommen har haft stor indflydelse på Danmarks historie de seneste 1000 år, og selv i dag finder man en Kristus-figur på første side af det danske pas og et kors i midten af Dannebrog.
Historien om kristendommen i Danmark er både en historie om konge, kirke og magt såvel som en historie om Danmark og danskerne i bevægelse og fortsat udvikling.
Det har man i november og december 2016 kunne se på DR K, hvor serien '1000 års tro' er løbet over skærmen. I denne tidslinje kan du dykke ned i vendepunkterne i danskernes troshistorie.
SE: Da kvinderne indtog prædikestolen
I starten af 1900-tallet spirer demokratiet i det danske samfund: Kvinderne er godt i gang med at tilkæmpe sig valgret, hvilket også smitter af på folkekirken: I 1903 får kvinder lov til at stemme til menighedsrådene, selvom de ikke selv må stille op. I 1915 opnår kvinderne endelig stemmeret.
Men på trods af øget ligestilling, er der stadig visse positioner, kvinder ikke må indtage. Blandt andet er præsteembedet kun for mænd.
Det vil politikeren Bodil Koch ændre på, og i 1947 fremlægger hun et forslag om, at menighedsrådene kan ansætte kvinder som præster på linje med mænd. Det sender chokbølger gennem folkekirken, fordi det indtil da været helt utænkeligt med en kvinde på prædikestolen.
LYT: Da danskerne ville være moderne
Professor Peter Lodberg fortæller om danskernes tro i det 20. århundrede; en tid præget af en individualiseret tro med stor påvirkning fra den store verden.
LÆS: Flertal af danskerne: Der findes mere mellem himmel og jord
Der er en talemåde, der siger, at der findes mere mellem himmel og jord end det blotte øje kan se. Og det er en talemåde, et flertal af danskere er enige i.
Det viser en undersøgelse, Epinion har foretaget for DR i år. Undersøgelsen viser, at 63 procent af danskere er enige eller helt enige i udsagnet om, at der er mere mellem himmel og jord, end vi kan se og måle. Til sammenligning er det ni procent, der er uenige og helt uenige i udsagnet.
SE: Danskerne kæmpede for frihed til selv at bestemme deres tro
I 1800-tallet har trangen til religionsfrihed og retten til at tænke selv vokset sig større end troskaben til enevælden. Det sætter sprækker i den danske statskirke.
I Danmark opstår der vækkelsesgrupper. Her mødes man og diskuterer Biblens ord, som man ikke mener, præsterne forkynder ordentligt. På den måde går de vakte kristne imod kongen, der som enevældig konge både styrer staten og kirken. Sideløbende med vækkelsesgrupperne opstår nye kristne trosretninger - som for eksempel baptismen.
I samme periode fremlægger fritænkere som både filosoffen Søren Kierkegaard og præsten Nikolai Frederik Severin Grundtvig nye syn på kristendommen. Men her i begyndelsen af 1800-tallet er det stadig ikke tilladt at tro på det, man vil.
LÆS: ANALYSE Grundtvig knyttede dansk kultur og kristendom sammen
Når kristne værdier og dansk kultur i dag kobles sammen, så er det i høj grad på grund af præsten og salmedigteren N.F.S. Grundtvig, vurderer idéhistoriker Jørgen Carlsen.
LYT: Da danskerne fik frihed til at tro
Professor Kurt E. Larsen ser på vækkelsens hus i Voldum og besøger Anders Laugesen i skurvognen for at fortælle om tiden, da man fandt troen i folkelige fællesskaber.
LÆS: Hver fjerde dansker tror på engle
Peter Birkelund Andersen, som er phd. i religionssociologi og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, fortæller, at engle spiller særlige roller inden for både den kristne, muslimske og jødiske tro, men også inden for litteraturen og filmmediet. Dermed kan danskernes engletro i dag være sammensat af flere forskellige kilder.
- Derfor kan engle for nogen måske slet ikke forbindes med religiøsitet, men snarere til personlige oplevelser. Og det er ikke unormalt, at man ikke er troende men stadig tror på engle og har haft erfaringer med engle. Flere ser nemlig ikke sig selv som troende, men tror samtidig på andre religiøse forestillinger.
SE: Kongens strenge tro kontrollerede folket
Den enevældige Christian 6. bestiger tronen i 1730. Han er glødende pietist, og som konge er han med til at udbrede pietismens strenge ideer om tro. Han ser det som sin opgave at sikre sig, at hele hans folk er gode og fromme kristne. Derfor indfører han blandt andet konfirmationen ved lov i 1736.
LÆS: For 300 år siden var Danmark underlagt religiøs lovgivning
Overtrådte man Guds lov tilbage i 1700-tallets Danmark, risikerede man at blive halshugget eller brændt på bålet.
Ifølge Jens-André Herbener, der er cand. mag., mag.art. i religionshistorie og semitiske sprog, kan man i datidens kristne straffesystem finde overlapninger til islamisk sharialovgivning. Her peger han især på to ting. For det første lå der i Danmark dengang en religiøs lov, Moseloven, til grund for straffesystemet.
- For det andet kunne folk blive straffet grusomt, hvis de overtrådte loven. De kunne for et eksempel få tungen skåret ud i levende live, blive halshugget eller brændt på bålet, siger han.
LÆS: Ny undersøgelse: Danske læger har ikke fadervor med på arbejde
Danske læger er mindst tilbøjelige til at inddrage tro i deres arbejde. Det viser et nyt, stort studie, som har kortlagt lægers syn på og brug af tro og religion på hospitalsgangene.
Faktisk er det mindre end hver 10. danske læge, som beder en bøn med en patient, hvis patienten beder om det.
Til sammenligning er det næsten 3 ud af 10 østrigske læger og næsten 6 ud af 10 amerikanske læger, der i en tilsvarende situation siger ja til at bede en bøn med en patient.
LYT: Da danskerne skulle være fromme
Sognepræst Bente Bramming udforsker pietismens tegn i Clausholm Slotskapel og besøger skurvognen for at fortælle om tiden, da kongen ville opdrage sit folk.
SE: Luthers reformation inspirerede den danske konge
I 1536 brød Danmark med den katolske kirke i Rom, da kong Christian 3. besluttede, at landet skulle følge Luthers ideer fra Tyskland. Det blev begyndelsen til det protestantiske Danmark, vi kender i dag.
LÆS: Islamforskere: Muslimsk reformbevægelse har stadig et stort arbejde foran sig
Den internationale bevægelse 'Muslim Reform Movement' arbejder stadig for en reformation af islam her knap et år efter grundlæggelsen, fortæller Naser Khader, der er en af stifterne.
To islamforskere vurderer, at bevægelsen stadig har et stort arbejde foran sig.
LYT: Da danskerne blev lutheranere
Biskop Marianne Christiansen undersøger reformationens tegn i Voldum kirke og fortæller om tiden, da Danmark skiftede kirke.
LÆS: Striden om Luther er allerede i gang
Næste år fejres 500-årets for reformationen, men allerede nu er teologer, religionsforskere og debattører begyndt at debattere Luther som karakter, historisk personlighed og hans betydning dengang og nu, lyder det fra idéhistoriker Jørgen Carlsen.
SE: Danskerne på gaden: Kristendom ikke vigtig for at være dansk
Tidligere på året afslørede en undersøgelse, at kun 8,6 % af danskerne opfatter det at være kristen som et ’meget vigtigt’ kriterium for at være ’rigtig dansk’. Derfor gik DR på gaden for at spørge danskerne, om de mener, at det religiøse tilhørsforhold spiller en rolle.
SE: Hjerneforsker: Videnskaben udelukker ikke det spirituelle
- Der findes to lige plausible udgaver af fortællingen om universet, siger Morten Overgaard.
Til daglig forsker Morten Overgaard i hjernen og er især optaget af den menneskelige bevidsthed, og om der findes noget så ubegribeligt som en sjæl. Men selvom han er videnskabsmand og videnskaben ofte forudsætter benhårde fakta, mener han, at der alligevel er plads til det spirituelle.
SE: Syvårig konge kronet under kirkefest i Ringsted
En sommerdag i 1170 indgår Valdemar den store en alliance med kirken, som kommer til at ændre danmarkshistorien. Han får sin syvårige søn kronet af ærkebiskoppen i Lund og får samtidig sin far Knud Lavard salvet.
I seks programmer rejser historiker og vært Cecilie Nielsen tilbage i tiden og fortæller historien om '1000 års tro' i Danmark. Se med onsdag kl. 21.30 på DR K.
LÆS: For 800 år siden: Kirken fik magt gennem frygt og håb
Da kirken var den eneste vej til frelse fra helvede og 100 år i skærsilden, kunne præster og biskopper udnytte deres status til at kræve penge op fra folk og holde fast i sin magt, forklarer Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen, der er ph.d. i middelalderhistorie på Københavns Universitet.
LYT: Da danerne byggede kirker
I middelalderen begyndte klostre at skyde op rundt omkring i Danmark som følge af kristendommens indtog og nye position som statsreligion. Med klostrene fulgte kirker, der har præget det danske landskab siden.
SE: Gorm den Gamle ville ikke have noget at gøre med "den nymodens" kristendom at gøre
- Sure, gamle Gorm ville ikke have noget med kristendommen at gøre. Hans søn Harald så derimod en helt særlig fordel ved et kristent Danmark, fortæller museumsinspektør Adam Bak ved Kongernes Jelling.
SE: Eske Willerslev: Der er mere mellem himmel og jord
- Et eller andet sted, så føler jeg jo, at den har noget 'luck' med sig, siger evolutionsbiolog Eske Willerslev om den medicinpose, han har modtaget af indianeren Sitting Bulls oldebarn.
For 1000 år siden blev danerne kristne: Jesus blev solgt som krigergud
- I vikingetiden blev Jesus Kristus både solgt og modtaget som en stærk og mægtig krigergud. Det var nødvendigt at fortolke og præsentere ham som stærk og mægtig, for ellers kunne han ikke have konkurreret med de eksisterende guder som eksempelvis Thor, fortæller Bettina Sommer, som er ekspert i nordisk førkristen religion og ekstern lektor i religionshistorie fra Saxo-Instituttet.
Læs mere her:
LYT: Da danerne blev døbt
Professor Martin Schwarz Lausten ser på helligstedet Solbjerg og besøger skurvognen for at fortælle om tiden, da Hvide Krist kom til landet.
VIDEO: Fra Harald Blåtand til ligestilling i folkekirken
Kristendommen har en helt afgørende betydning for det Danmark, vi kender. Dannebrog er formet som et kors, Jesus rejser med i vores pas, når vi tager på ferie, og hvert år beder Dronningen i sin nytårstale: "Gud bevare Danmark".
I seks programmer rejser historiker og vært Cecilie Nielsen tilbage i tiden og fortæller historien om '1000 års tro' i Danmark. Se med fra onsdag d. 9. november kl. 21.30 på DR K.
VIDEO: Hvordan kan man tro, når man lever af at vide?
Det har altid ligget i menneskets natur at søge efter svar på livets helt store spørgsmål. Videnskaben vil bevise, hvordan verden hænger sammen, mens troen vil forklare, hvorfor verden hænger sammen.
I den nye programserie 'Tro, håb og videnskab' besøger vært Getrud Højlund fire danske, prominente videnskabsfolk, som alle tror på ting, der rækker ud over det, videnskaben kan bevise og forklare. Se med på DR K fra onsdag d. 9. november kl. 22.
VIDEO: Se, hvor kristne danskerne er
- Altså jeg er blevet konfirmeret, og jeg går i kirke til jul. Men jeg tror ikke rigtigt på noget, og jeg bruger det ikke rigtigt i min hverdag, fortæller gymnasieelev Cecilie Aagard Christiansen på 18 år. Hun anser sig selv som det, hun kalder for "hyggekristen".
Læs mere her:
Flertal af danskerne: Religion er ikke meget vigtig i mit liv
- Religion er ikke specielt vigtig for danskerne, det ved vi også fra andre undersøgelser. Den har ikke den store plads i vores liv, forklarer Brian Arly Jacobsen, der er religionssociolog og lektor ved Københavns Universitet.
Læs mere om undersøgelsen her:
19.12.16: Denne side opdateres ikke længere.