Da værket Wesenheit ab Wesenheit for et par uger siden blev opført på Copenhagen Avantgarde Music Festival, var der blandt publikum en, der blev særligt berørt.
Komponisten Nikolaj Worsaae har skabt værket på baggrund af digtsamlingen 'Isolationsdigte' fra 1979.
Og for første gang siden han blev udvist af Danmark for 35 år siden, er digtenes forfatter Jörg Meyer i landet for at lytte til det musikalske værk.
- Det kom helt bag på mig, at Nikolaj Worsaae havde komponeret musik til nogle af mine digte. Da jeg hørte dem - han havde jo genskabt situationen -, der kom tårerne op. For jeg snakker jo ikke normalt om det, og så kom alle undertrykte følelser op fra dengang, fortæller Jörg Meyer i featuren 'Spionen der skrev digte'.
Søgte trøst i at skrive
Digtene handler om de oplevelser, Jörg Meyer havde, da han sidst i 70'erne tilbragte 11 måneder i isolation i et dansk fængsel, dømt som spion for det daværende DDR.
Opholdet i isolation gjorde stor psykisk skade på Jörg Meyer, der endte med at føre samtaler med sin radiator.
Eneste menneske, han talte med ud over sin sagfører, var fængselspræsten - og så søgte han trøst i at skrive digte.
Arbejde for en god sag
Det hele startede, da Jörg Meyer seks år efter gymnasiet blev kontaktet af efterretningstjenesten Stasi. Han havde arbejdet som sømand i de seks år, og det at han vendte hjem tog Stasi som et tegn på kærlighed til fædrelandet.
- De spurgte mig, om jeg kunne tænke mig at arbejde for en god sag, imod amerikanerne, imod CIA.
I første omgang drejede det sig kun om, at lave nogle kurertjenester og få aviser fra Østtyskland til Vesttyskland, eller hente nogle ting fra Vesttyskland til Østtyskland, fortæller Jörg Meyer.
Fik dansk liv
Jörg Meyer blev sendt til København i 1972, hvor han skulle prøve at komme i kontakt med amerikanerne, så han kunne spionere mod CIA. Hans dække var, at han læste Dansk Litteratur og Sprog på Københavns Universitet.
Han flyttede ind på et kollegium, fik danske venner og blev kæreste med Karen, som han siden flyttede sammen med. Karen arbejdede som studentermedhjælper i Udenrigsministeriet i den amerikanske afdeling, og uden at vide, hvad hendes kæreste arbejdede med, kopierede hun dokumenter fra Udenrigsministeriet til Jörg Meyer.
- Jeg fortrængte tanken om, om det var i orden eller ej. Og Karen vidste intet om, at jeg var spion. Jeg gjorde det udelukkende, så jeg kunne blive i Danmark, og blive sammen med hende, fortæller Jörg Meyer.
Alene 23 timer i døgnet
I 1978 sluttede både spionage og forhold, da Jörg Meyer blev arresteret ved en storstilet aktion i lejligheden på Frederiksberg. Karen blev også arresteret efterfølgende, og begge skulle afsone deres straf for spionage i isolationsfængsel.
For Jörg Meyer begyndte et nyt smerteligt kapitel.
Cellen, han skulle tilbringe 23 timer i døgnet i, var beskidt, malingen grim og at der var en forfærdelig belysning. Det var koldt det hele, siger han.
Allerede efter to måneder fik han det psykisk dårligt, blev bange for mennesker og var skræmt ved tanken om, at nogen ville trænge ind i cellen om natten. Derfor forsøgte han at sove i skabet, hvor han selv kunne vælge om døren skulle være åben eller lukket.
- Der var ingen breve, ingen aviser, ingen musik. Kun lydene gennem væggene og lydene fra radiatoren, fortæller han.
Radiatoren blev hans ven
Det eneste menneske, Jörg Meyer havde mulighed for at tale med i sin tid i fængslet, var fængselspræst Jørgen Worsaae. I de mange timer alene talte han derfor med radiatoren.
Det var lige ved at ende galt, da han blev flyttet til en anden celle, hvor radiatoren var på den modsatte væg, end den plejede.
- Radiatoren var blevet hans ven, og han talte med den, så hans verden var ved at bryde sammen, da han ikke længere kunne tale med den, som han plejede, fortæller Jørgen Worsaae.
Kampen for at få ham ud af isolation
Det er i dag almindeligt kendt, at isolation af frihedsberøvede kan have alvorlige skadevirkninger. Eksperter anbefaler, at isolation enten afskaffes eller kun benyttes i exceptionelle tilfælde og kun i et begrænset tidsrum.
Men i 1978 sad en tredjedel af fangerne i Vestre Fængsel i isolation.
Jørgen Worsaae opdagede gennem samtalerne med Meyer, hvor skadelig isolationsfængslingen var for menneskets psyke og forsøgte sammen med Meyers danske venner at få metoden afskaffet.
- Alle vendte sig imod mig inklusiv hele sundhedssektoren, overlægen, psykiateren. De havde aldrig set nogen blive dårlige af at sidde i isolation. Der var overhovedet ingen, der ville tro på det, fortæller Jørgen Worsaae, der mener, at kampen for Jörg Meyer er årsag til, at isolation i dag bruges langt mere varsomt.
Ifølge Institut for Menneskerettigheder er brugen af isolation under varetægt faldet markant, selv om den stadig anvendes i de skandinaviske lande.
Tilføjelse efter klage fra lytter:
"I udsendelsen forklarer Jörg Meyer, at hans daværende kæreste ikke vidste, at hun medvirkede til spionage. Det burde imidlertid være fremgået af udsendelsen og af denne artikel, at Østre Landsret i 1979 nåede til en helt anden konklusion, da den dømte Meyer og hans danske kæreste til henholdsvis seks år og halvandets års fængsel for spionage."