Museum leverer Nazi-ranet maleri tilbage

Et maleri af den østrigske maler Gustav Klimt bliver nu givet tilbage til de retmæssige arvinger, efter at det i sin tid blev stjålet af nazisterne.

Et maleri af den store østrigske maler Gustav Klimt, der hænger på et museum i Salzburg, bliver nu givet tilbage til de retmæssige arvinger, fortæller Politiken i dag.

Museet har fundet ud af, at maleriet til en værdi af mellem 150 og 225 millioner kroner, i sin tid blev stjålet af nazisterne fra den daværende ejer, som blev deporteret og myrdet under nazisternes jødeforfølgelser. Det skete tilbage i 1941, hvor Amalie Redlich blev deporteret og dræbt af Gestapo.

Af egen drift vil museet nu give maleriet tilbage til familien. Og det usædvanlige, skriver den britiske avis The Guardian, er netop, at det sker frivilligt.

Langvarige retssager

Tilsvarende sager i Østrig, Holland, Frankrig og Sverige om tilbagelevering af stjålen kunst til de jødiske ejere er kun blevet løst efter større juridiske slagsmål - f.eks. da Østrig i 2006 efter en langvarig retssag nødtvungent tilbageleverede fem malerier af Gustav Klimt til en værdi af tilsammen næsten 2 milliarder kroner.

Den kommende ejere bog i dag i Canada, men er efterkommer til amalie Redlich.