Når ens far er født i 1903 er en barndom uden klassisk musik vel nærmest uundgåelig. Begge mine bedsteforældre var udøvende klassiske musikere, men deres sønner lærte aldrig at spille.
Det gjorde jeg til gengæld med min fars ånde i nakken og min bedsteforældres gener flydende I blodet. Det er jeg stolt af i dag, men jeg er også stolt af, at jeg lavede min egen lille musikalske revolution allerede i en ung alder.
Af gode grunde har min far hverken hørt Miss B Haven i den tid, hvor mine fingre legede på tangenterne, eller Jodeladies, hvor jeg krænger min indre tyske, sjofle og poetiske cabaretsanger ud.
Men en ting er sikker: Klassisk musik, eller en hvilken som helst genre, indeholde altid noget der rør mig. Jeg er musiker by heart i alt hvad jeg rører ved, om det er bøger jeg skriver, dokumentarfilm jeg laver, eller jeg er klassisk radiovært på Grammofon og Natsværmeren.
Musik er en flydende størrelse uden grænser, en af de største gaver i livet på linje med kærlighed.