Symfonierne skulle være som verdener, forklarede han kollegaen Sibelius på en spadseretur. En symfoni skulle rumme det hele og være altomfattende. Han så sig selv som en outsider – smertelig bevidst om, at musikken, han skrev, var musik til fremtiden: ”Min tid vil komme,” erklærede han, og Mahler fik ret.
Opdaget i 1960'erne
Symfonierne, som han komponerede, mens han havde fri fra dirigentarbejdet, skrev sig ind i musikhistorien. Men det opdagede man først rigtig i 1960’erne, hvor Mahlers gigantværker blev hjulpet frem af lp’ens fremkomst.
Gustav Mahler voksede op i et hjem, hvor tidlige dødsfald i søskendeflokken og hustruvold kom til at præge børnelivet. Af og til flygtede han ud på gaden, hvor en lirekassemands toner trøstede det traumatiserede barn. Barndomsminder og brugsmusik fylder af god grund meget i Mahlers værker.
Gåsehudsfremkaldende øjeblikke
Som komponist forskånede Mahler hverken sig selv eller andre. For musikerne er hver symfoni som at løbe et maraton, og for publikum er han ligeså krævende, når han på én gang taler direkte til følelserne og intellektet. Mahler går også for at være den komponist med flest gåsehudsfremkaldende øjeblikke. Og de kommer, når Mahler lader musik og spektakel, musik og ro støde sammen. Som jordskælv efter en stille regnbyge eller som brølende vandfald nær en græsmark.
Stress og svagt hjerte
Med Mahler døde også senromantikken. Der kunne ikke presses mere ud af orkesterformatet, og nye veje tonede frem. Stress og et svagt hjerte kostede ham livet. Døden synes endegyldig, men Mahler ville være sikker, så han havde ønsket, at hans hjerte skulle gennembores lige efter dødens indtræden, og det blev det.
Hør Karl Aage Rasmussen fortælle om hvorfor Mahler ikke altid har været populær
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:56c461426187a41614eefa9f
Hvis du kun skal høre tre værker:
- •
Symfoni nr. 3 (1886) Smukke landsskaber malet med den bredeste pensel. For Mahler en symfoni om naturens opvågning fra gådefuld stilhed til vidunderlig livskraft. Mastodontisk symfoni, der ender i kærlighed.
- •
Symfoni nr. 5 (1902) Kendt fra filmen ”Døden i Venedig” fra 1971 efter Thomas Manns novelle, hvor adagiettoen gang på gang indfinder sig som lindrende baggrundsmusik. Mahler skrev egentlig satsen som en kærlighedserklæring til hustruen Alma.
- •
Des Knaben Wunderhorn (1905) En samling sange med tekst og melodier hentet i den tyske folkemusik. Farvemættede og genialt gribende fortællinger om menneskets livsvilkår på godt og ondt.