Katrine Ring

Hun giver dig klassisk du kan nynne med på, og klassisk til hvis du sidder fast i elevatoren. Katrine Ring er DJ og vant til at mixe klassisk musik.

Katrine Ring startede radiokarrieren på P3 og laver i dag ’Natsværmeren’ på P2. (Foto: © Agnete Schilichtkrull)

Katrine Ring arbejder med musik. Hun elsker lyd og er fløjtende uinteresseret i genrer. Som dj i Natsværmeren præsenterer hun musik, som i udgangspunktet er klassisk musik, men musik snakker sammen på tværs af genrer. Derfor skubber hun en masse stilarter sammen, så det lyder logisk og indlysende og overraskende klassisk i udtrykket.

Med i Katrine Rings pladetaske er en årelang erfaring som aktiv dj med speciale i klassisk musik, elektronisk musik og sort amerikansk musik, inkl. jazz. Hun er stærkt inspireret af den konkrete musiks komponister fx Else Marie Pade og af ny musik. Desuden spiller, komponerer, producerer og remixer hun og gør også alt det ved musik, som ikke har fået ord på endnu.