5 stykker musik der hjælper til din indre ro - og et ekstra fif til at hvile i tonerne

Musik kan få pulsen ned og kroppen ud at svæve på hjernebølgerne. I aften sender P2 meditationskoncert - her er fem stykker musik du kan komme i stemning med.

Musik kan være en fantastisk følgesvend til meditation og afslapning. Her er fem stykker, DR PigeKorets chefdirigent anbefaler dig at slappe helt af til. (Foto: © Collage: Dr.dk, ColourBox)

Musik kan ofte bringene sindene i kog. Men de rette toner og rytmer kan også få dig til at falde helt ned og lægge op til sindsro, eftertænksomhed og endda meditation.

I aften sender P2 Koncerten en koncert, der i den grad er egnet til ro og afslapning: nemlig DR VokalEnsemblet, DR KoncertKoret, cellisten Henrik Dam Thomsen og dirigent Bart Van Reyn, der forleden fyldte Københavns Domkirke med meditationsmusik.

I den anledning har dr.dk/klassisk fået DR PigeKorets chefdirigent, Philip Faber, til at peger på fredfyldt musik, du kan varme op til koncerten med - eller bruge til din egen meditation.

- Jeg mediterer aldrig selv, men tænker tit, at jeg burde gøre det, for jeg har faktisk ofte lidt svært ved at finde ro, medgiver Philip Faber.

I stedet har han opfundet "musikluren", som du får opskriften på i faktaboksen nedenfor, sammen med Philips fem musikstykker:

Knut Nystedt: Immortal Bach

En klingende parafrase over Bachs koral 'Komm, süßer Tod', der bliver forlænget til et sted så tæt på det evige, at musikken opstår i overtonerne af stemmerne og altså et sted udenfor selve musikken.

En slags ud-af-papiret-oplevelse for musikken, og måske en ud-af-kroppen-oplevelse for den, der lytter.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:58bd4d81a11f9f0f284ed51b

Vivaldi: Koncert for violin og orkester, 2. sats

Skyggen af en pulserende understrøm med en melodi ovenpå i soloviolinen, der giver indtrykket af at svæve over bevidsthedens oprørte vande, som er ved at lægge sig til ro.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:58bd4e426187a404c06caa8f

G.F. Händel: Lascia qu’io pianga fra Rindaldo

En ophøjet ro og luft mellem fraserne med plads til at tænke sig om.

Hvis melodien er meget velkendt, kan man fokusere på de små deltaljer i orkestret og solisten i stedet for. En stor detaljerigdom i en meget roligt pulserende musik. Det komplekse i det helt utroligt enkle.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:58bd4d816187a404c06caa88

Musikluren

  • Før de sidste stykker meditationsmusik får du her Philip Fabers opfindelse: “musik-luren”.

  • Det er ligesom en normal lur, man hører bare musik imens. Musikken forhindrer mig i at falde i dyb søvn, men tilstanden mellem sovende og vågen gør faktisk også, at hele analyseapparatet er nede, så musikken går lige ind i sjælen på mig på en helt særlig måde, siger Philip Faber.

  • Jeg gør det altid med musikken på shuflle, så at jeg ikke ved, hvad der kommer. Per Nørgaard efter Liva Weel efter Bach kan give nogle helt utrolige perspektiver på musikken.

  • Jeg ser musikluren som en genvej til at høre et stykke musik udenom den professionelle musiker og alle fordommene. Den giver mig muligheden for at høre musikken fra et nulpunkt, og det kan være en fantastisk oplevelse, siger dirigenten til dr.dk/klassisk.

Ligeti: Sonate for solo cello: 1. Dialogo

Et alternativ til Bachs cellosuiter, som er fantastiske.

Her i en mere nutidig, men alligevel rolig og reflekteret version med pizzicato-glissader, der kan trække tankerne ud af hovedet, og en ekspressiv melodi i fragmenter, der taler uden ord.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:58bd4d81a11f9f0f284ed520

Pärt: Nunc dimittis

En ophøjet ro og stor enkelhed på en tekst, der handler om at give sig hen til Gud.

Afklaretheden og paratheden til at lægge sit liv i andres hænder lyser ud af de afbalancerede stemmer, der med ophøjet ro synger sig frem mod et klimaks og lægger sig til ro igen til slut i et suk.

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:58bd4d816187a404c06caa87