Der kan ske meget på 30 år.
Det kan den 54-årige berliner Mike Fröhnel skrive under på.
For 30 år siden sad han fængslet i et Stasi-fængsel i det daværende Østtyskland, mens resten af verden så betaget til, mens Berlinmuren faldt, og Tyskland atter blev genforenet.
I dag arbejder han i det selvsamme fængsel – først som guide og nu som opsynsmand og pedel.
30-året for murens fald markeres flere steder verden rundt – også herhjemme, hvor Folketinget i dag har inviteret forskellige personer med kendskab til den skelsættende begivenhed til at tale i landstingssalen.
Her skal også Mike Fröhnel fortælle om livet i det daværende Østtyskland, og hvordan han brugte over seks år af sit ungdomsliv i Stasi-fængsler.
- Det var en hverdag præget af isolation, ingen kontakt til de andre fanger, og næsten alt var forbudt. Og man vidste ikke, hvornår fangevogteren hentede én for at tage én med til næste forhør, siger han.
Mange har nok hørt den daværende amerikanske præsident Ronald Reagans legendariske ord ved Berlinmuren i 1987, hvor han opfordrede den russiske præsident til at rive muren ned.
Opdagede først murens fald en måned senere
Men selvom dagen i dag markerer en stor begivenhed i verdenshistorien, gik den tidligere østtysker selv glip af den, da den udspillede sig. Han sad nemlig fængslet i isolation i et Stasi-fængsel i Berlin.
Det var derfor først en måned senere, da han blev løsladt, og han stødte på en gammel kammerat i en bar, at han fandt ud af, hvad der var sket.
- Han sagde: 'Mike, jeg skal vise dig noget', og så tog han mig med hjem til sin lejlighed og bad mig lukke øjnene, og da jeg måtte åbne dem igen, havde han placeret forskellige avisforsider på sofabordet foran mig, og i midten lå der en overskrift fra avisen Berliner Zeitung, hvor der stod: 'Berlin ist wieder Berlin' – altså: 'Berlin er atter Berlin', fortæller den rørte tysker.
- Jeg besvimede nærmest, for det var ikke til at tro.
Her er et indslag fra TV Avisen fra 2013, hvor en bid af resterne af Berlinmuren blev fjernet. En beslutning, der vakte voldsom debat.
Røg i fængsel første gang på sin 17-års fødselsdag
Mike Fröhnel husker tydeligt første gang, han blev smidt i Stasi-fængsel. Det var på hans 17-års fødselsdag, efter at han havde været i slåskamp i skolen med en Stasi-generals søn, der havde mobbet en lille pige.
- Jeg gik som altid fra S-toget hen til U-bahnen, og nede bag en trappe blev jeg overfaldet af fem unge mænd, som viste sig at være Stasi-mænd. Det var bare en Stasi-generals personlige hævn mod en 17-årig dreng.
- Først efter tre uger fik jeg lov til at skrive hjem til min familie. Indtil da vidste de ikke, hvad der var sket mig. Det var en meget hård belastning for min familie, siger han.
Herfra blev hans liv aldrig mere det samme, og han røg ind og ud af fængsler – ikke mindst på grund af flere flugtforsøg fra Øst- til Vesttyskland.
- Jeg kunne ikke længere færdiggøre min uddannelse og måtte arbejde med at rengøre skraldespande og så videre. Derfor planlagde jeg første gang en flugt i 1984 men blev stukket af en person og blev anholdt i toget og røg tilbage i fængslet.
Tabte sit hjerte til Danmark: Første land han besøgte som fri mand
I dag kan den 54-årige mand så kigge tilbage på sin tid i Stasi-fængsel med lidt afstand og tale i det danske folketing.
- Det er virkelig, virkelig en udmærkelse, og jeg vil gerne sige tusind tak til det danske folk. Jeg spørger stadig mig selv, hvor tiden er blevet af?
Og der er en vigtig lektie at huske på – også 30 år efter murens fald.
- Frihed, demokrati og selvbestemmelse finder man ikke i supermarkedet. Det må man styre med hjerte og forstand, siger han.
For Mike Fröhnel er det helt særligt, at talen skal foregå netop i det danske folketing. Han har nemlig helt tilbage fra barndommen været dybt fascineret af Danmark og voksede op med en stor kærlighed til Olsen Banden-filmene.
Derfor var Danmark også det første sted, han besøgte, da han blev løsladt fra Stasi-fængslet.
- Jeg nød hvert eneste skridt på dansk territorium. Jeg havde ventet helt mit liv på det øjeblik, siger han.
Mike Fröhnel var så nysgerrig og begejstret for endelig at være på dansk grund, at han kiggede ind ad alle vinduer, han kom forbi.
Her kiggede han så intenst ind i stuen til et par, at manden til sidst inviterede ham indenfor. Og her fik han lov til at smage smagen af dansk hygge.
- Jeg fik en kæmpestor kop kaffe og en pakke Kings-cigaretter, og så kom han med en stor grøn Tuborg. Og jeg vidste jo godt, at Tuborg var Olsen Bandens øl; Carlsberg var for hundehoveder, hængerøve og socialdemokrater, griner han.
Fra den dag tabte Mike Fröhnel for alvor sit hjerte til Danmark.
Lærte dansk via brugsanvisning
I dag forsøger Mike Fröhnel at holde mindet om Tysklands historie i live ved at vise danske skoleklasser og andre turister rundt i sin gamle fængselscelle i det daværende Stasi-fængsel Untersuchungshaftanstalt des Ministerium für Staatsicherheit.
Faktisk var han en af de drivende kræfter bag at bevare fængslet, som ellers var planlagt til at skulle nedrives.
- Det er vigtigt at bevare, især for de senere generationer, men jeg hadede, at jeg ikke kunne tale med eller forstå de danske gæster, der kom.
Derfor blev han hurtigt enig med sig selv om, at han var nødt til at lære dansk. Noget, der foregik på en alternativ måde.
- Det startede med, at jeg havde købt en vaskemaskine med en brugsanvisning, og i den stod der også en dansk brugsanvisning, og så købte jeg en tysk-dansk og dansk-tysk-ordbog og sammenlignede. Og senere købte jeg dansk populærmusik og Olsen Banden-dvd’er, og så øvede jeg dansk sådan.
Hør Mike Fröhnel tale dansk her.
En af de største oplevelser for ham var derfor også, da Morten Grunwald, der spillede Benny i Olsen Banden-filmene, besøgte fængslet og fik en rundtur – netop på dansk.
- Jeg fortalte ham, at jeg følte mig som Egon Olsen, hver gang jeg kom ud ad porten fra fængslet. Jeg havde en plan: Jeg ville forsøge at flygte fra Østtyskland til Vesttyskland igen, fortæller han.
Bærer ikke nag
I dag glæder Mike Fröhnel sig over, at det nu er 30 år siden, at muren faldt, og at det er 30 år siden, at han blev løsladt fra fængslet for sidste gang.
På trods af de frygtelige år i fængslerne, bærer han ikke nag.
- Min fortid har ikke noget med min nutid at gøre. Jeg er heldig; jeg har gode kolleger og kan møde mine gamle fængselsvenner her, siger han.
Og så er der den vigtige forskel, at han i dag kan komme og gå fra fængselscellen, som det passer ham.
- I dag er det mig, der har nøglerne, slår han fast med et smil.