Troede filmruller var klippet i stykker: Sådan blev Matador støvet af

For cirka seks år siden stod Peter Klitgaard i Arkivet på Danmarks Radio, da en medarbejder åbnede en skuffe af stor betydning for filmfotografen.

I skuffen lå en masse gamle spillefilmsdåser, og i dåserne lå 27 timers dansk kulturarv.

De negative filmruller indeholdt de originale optagelser af tv-serien 'Matador'. Optagelser, som mange, herunder Peter Klitgaard, troede var klippet i stykker.

Peter Klitgaard, der nu er gået på pension, var fotograf på serien – først som såkaldt second unit-fotograf og fra afsnit 7 til 24 som ledende fotograf.

Rullerne, han så i Arkivet, havde han ikke set, siden han pillede dem ud af sit 16 millimeter-kamera i årene 1978-1981.

- Det var meget nostalgisk at stå med de film, jeg stod med for en menneskealder siden, siger Peter Klitgaard.

Han er en af hovedkræfterne bag det omfattende restaureringsarbejde, der har ført til, at DR nu kan vise ’Matador’ i en ny og hidtil uset høj kvalitet.

Herunder kan du se forskellen på den originale og den restaurede version på et henholdsvis gammelt og nyt fjernsyn.

At restaurere 'Matador' har været et omfattende stykke arbejde, der har krævet stor flid, tålmodighed og kontroversielle beslutninger. For mange har en mening, når man tillader sig at pille ved arvesølvet.

- Når der blev vist noget fra ’Matador’, måtte jeg vende ryggen til, siger Peter Klitgaard, der var kommet for skade at se noget af den gamle serie i den gamle kvalitet i fjernsynet.

Han konkluderer, at nogen må have kopieret de originale ruller til det digitale format ligeledes ’med ryggen til’.

Som eksempel på sjuskefejl var de aften-optagelser, man, da ’Matador’ blev indspillet’, lavede om dagen, i den nye kopi blevet lyse igen.

- De blev til dagsbilleder, og det var jo helt galt for historien, siger Peter Klitgaard, der også opdagede store lydproblemer, spring i klipningen og grå og kornede billeder.

Han så tilstrækkeligt med fejl til - for 16-17 år siden - at foreslå den daværende programchef i DR, Bjørn Erichsen, at der blev gjort noget.

Over de næste mange år lå projektet lidt i dvale, selvom Peter Klitgaard indimellem gik til møder om muligheden for en teknisk opgradering og fik økonomisk støtte til at gennemgå nogle scener og vise, hvor skarpt de kunne stå, hvis noget blev gjort.

Når processen strandede i en periode, skyldtes det blandt andet, at man troede, at det originale materiale - de negative filmruller – var blev ødelagt. Af tyskerne.

Historien lød, at tyskerne, da de skulle vise serien, havde klippet i det originale materiale. De ønskede nemlig, at afsnittene skulle være præcist lige lange, hvilket de langt fra var. De spænder i længde fra 40 til 95 minutter.

- Så vi troede, at vi ikke selv kunne bruge de negative ruller, som er hundrede gange bedre i kvalitet end en kopi, siger Peter Klitgaard.

Men da han i det nye årtusind stod i DR’s arkiv, viste det sig, at rullerne var intakte, som de blev lagt i dåserne for fire årtier siden, og at tyskerne altså angiveligt bare havde klippet i deres egen kopi.

- Det var jo redningen, siger Peter Klitgaard.

Det omfattende restaureringsarbejde, som siden 6. maj har kunnet ses i tv og på DR TV, kunne gå i gang.

Filmrullernes lange rejse

DR, der har finansieret restaureringen og været med fra et tidligt stadie, satte processen i gang i januar 2015. Først blev filmrullerne én for én kørt igennem en maskine, der via ultralyd rensede strimlerne for overfladestøv.

Herefter blev billederne ført gennem en scanner, der har til formål at scanne hver enkelt billede – eller frame – i tre forskellige farvetoner. På et sekunds optagelser går 25 frames, hvilket for en serie, der samlet varer 27 timer, løber op i knap 2,5 million enkeltbilleder.

- Jeg tør ikke tænke på, hvor mange prikker jeg har fjernet, siger Rasmus Toft og griner.

Han er restaureringstekniker og tog over efter maskinerne.

Hans opgave var - manuelt - at fjerne urenheder fra de gamle ruller, der ikke har været lige godt opbevaret alle årene.

Det tog halvandet år at se de 24 afsnit i ultra-slowmotion, frame for frame, uden lyd.

- Jeg har nok set på hver frame 3-4-5 gange, siger Rasmus Toft.

- Man slår hjernen lidt fra.

Han begyndte med første scene, hvor grisehandler Larsen kører gennem byen, et til salg-skilt kommer i ruden på det, der siden bliver til Skjerns Magasin, og stuepigen Agnes åbner porten ud til hovedgaden i Korsbæk.

Og han sluttede halvandet år efter med billedet af en tilfreds Mads Skjern til bords med Korsbæks spidser og udgangsreplikken ”ja, Mads, han har alt”.

Hele afsnit 3 var i så dårlig forfatning, at det måtte sendes til specialister i Tyskland til særscanning.

Sat sammen med tape

De, der har set nogle af de første syv visninger af ’Matador’ i fjernsynet, vil huske, at billedet hopper en del. Det skyldes, at de kanter, der skal holde filmstrimlen på plads i en scanner, ikke altid har været lige. Og at filmen nogle gange er knækket, bogstaveligt talt, og sat sammen med tape, hvilket udover et hoppende billede har betydet spor af lim på filmen.

- Det er forfærdeligt at kigge på så uroligt et billede, siger Rasmus Toft, der har fjernes det mest at uroen men altså ikke har lavet et statisk, fejlfrit og livløst billede.

Det skal jo stadig ligne ’Matador’.

Det har krævet stort tålmod at fjerne ridser, støv, hår og skidt fra serien, fortæller Rasmus Toft. Det kan være Elisabeth Friis, der i den ene frame ser helt normal ud, men på næste billede har et stort hul i ansigtet på grund af en fejl i strimlen. Så er det Rasmus Tofts opgave at rekonstruere hendes ansigt ud fra de foregående og efterfølgende frames.

- Jeg har været klar over de forventninger der er, når man roder med arvesølvet, siger Rasmus Toft ærefrygtigt.

Det har været vigtigt for ham og resten af staben med ansvar for restaureringen i processen at holde sig op ad originalen.

- Der er stadig mange korn og meget støj i billedet. Det er jo ikke meningen, at ’Matador’ skal se alt for moderne ud eller ligne digitale optagelser. Det skal stadig se ud som det materiale, det er optaget på, siger Rasmus Toft.

Peter Klitgaard er enig i, at visse fejl giver filmisk karakter.

- Som gammel filmfotograf kan jeg godt lide, at der er lidt karakter i farverne og i billedet, så det har vi beholdt.

Peter Klitgaard kom ind i processen igen, da Rasmus Toft havde afleveret de rensede billeder. De skulle nu farvejusteres.

Hvis en er rødmosset og en anden bleg

Sammen med sin makker Anders Bloch-Rose har han for eksempel fået detajlerne til at træde frem i kvindernes tøj. Man vil også i den nye udgave i højere grad kunne se detaljer fra eksempelvis det Varnæske hjem - og detaljer i de mørke farver.

- Den sorte tyskerhund, som i 1945 kommer i Lauras varetægt, forsvinder fra billedet, hver gang nogen bukker sig ned og klapper den, fordi de skygger for lyset. I den nye version kan man bedre se hunden, siger Peter Klitgaard.

Han og hans makker har også fået rettet op på farvebalancen i skuespillernes ansigter.

- Hvis en er rødmosset og en anden meget bleg, måtte vi på den oprindelige film finde en fordeling af lyset, hvor begge så godt ud. Det var kolossalt svært at få ansigtstonerne til at blive ægte. Men med det udstyr, vi har nu, kan vi let sidde og rette på farverne hver for sig, så det ser naturligt ud.

At beskære et stykke tv-historie

Og nu til den vel nok mest kontroversielle – og allerede omdiskuterede – beslutning om at ændre formatet på ’Matador’. For udover at pille ved billedkvalitet, farver og korn er der også pillet ved selve billedets størrelse.

’Matador’ er optaget i en tid, hvor billedrør-fjernsynene var næsten kvadratiske. De havde formatet 4:3, hvorimod de nye fladskærms-tv, som de fleste har i dag, er mere aflange med formatet 16:9.

Derfor har Peter Klitgaard taget den kontroversielle beslutning at ændre formatet.

- Jeg lå jo og diskuterede med mig selv, hvad jeg skulle hoppe ud i. Længe, siger han.

Hvis man skulle føre billedet til kant, ville man være nødt til at skære meget i bund og top, og Korsbæks bedste borgere ville få hovedet, frisurer og damehatte skåret af.

Disse ulykkelige billedbeskæringer ville Peter Klitgaard ikke gøre sig skyldig i. I stedet har han besluttet - med opbakning fra DR - at ændre formatet til det selvopfundne 14:9, der er bedre tilpasset de nye skærme. Man skærer ganske vist lidt i bund og top, men får til gengæld mere med i siderne af billedet.

Det kan lade sig gøre, fordi Peter Klitgaard selv for cirka fire årtier siden har optaget billederne så tilpas rummeligt, at der er lidt såkaldt headroom at give af.

De første vrede mails tikkede ind hos Peter Klitgaard allerede inden premieren for en uge siden. Hvordan kunne han dog finde på at klippe i det oprindelige format? Sådan behandler man ikke en klassiker!

- Men for mig at se er det den bedste mulige løsning for at få så godt et billede som muligt. Publikum er bedst tjent med det produkt, vi har lavet nu, siger Peter Klitgaard resolut.

Men han har alligevel været bekymret for modtagelsen.

- Folk er så nostalgiske, at de vil reagere på, hvorfor de ikke bare kan se den gamle version.

Men, siger han:

- Som en, der har været med fra starten, er jeg meget glad og tilfreds med resultatet.

’Matador’ kan ses hver lørdag klokken 20 på DR1 samt når som helst på nettet.

https://www.qzzr.com/c/poll/dFk0bqki2Z8IVradPbHPlXosaN1