Se, det er en rigtig helt!

Matematikeren Alan Turing bliver omsider ophøjet til krigshelt i 'The Imitation Game'

BENEDICT CUMBERBATCH stars in THE IMITATION GAME (Foto: © Jack English, © 2014 The Weinstein Company. All rights reserved.)

De store tilfældigheders magtfulde gud har arrangeret det således, at ’The Imitation Game’ får dansk biografpremiere lige i halen på Clint Eastwoods heltekvad, ’American Sniper’.

Det er et tilfælde, men man kan hurtigt finde en pointe med det.

Mens ’American Sniper’ tog en modsætningsfyldt og problematisk soldat og gjorde ham til en kedeligt renskuret helt, forsøger ’The Imitation Game’ netop at holde fast i kompleksiteten i krigshelte.

Og mens Eastwood fik gjort krig til noget med flinke fyre, der dræber dumme svin i et land hvis navn ingen kan stave til, ved ’The Imitation Game’ heldigvis at intet er enkelt eller rent i en krig – slet ikke et heltebillede.

Bed i et æble med cyanid

Alan Turing ER en helt i ’The Imitation Game’ – ingen tvivl om det. Og han var det også i virkeligheden.

Men han var godt nok en kejtet en af slagsen. Hans heltegerning bestod i at medvirke til at knække tyskernes Enigma-kode under 2. verdenskrig, og derved formentlig forkorte krigen med flere år og op mod 14 millioner menneskeliv.

Paradoksalt nok blev Turing opfattet som en forbryder efter krigen, eftersom han var homoseksuel, hvilket var en forbrydelse i England indtil 1967.

Og det gør heltebilledet af Alan Turing endnu mere fortumlet, at han undervejs i arbejdet med at knække Enigma udviklede en tidlig udgave af vore dages computer.

Og at hans indsats i krigen blev holdt hemmelig indtil midten af 1970’erne.

Og at hans første kærlighed på kostskolen, Christopher Morcom, døde som 18-årig af tuberkulose.

Og at Turing selv tog sit eget liv i 1954 ved at bide i et æble med cyanid, efter inspiration fra hans yndlingseventyr, ’Snehvide’.

En ulideligt selvoptaget meganørd

Det er så meget drama i den livshistorie, at den snildt burde stå på egne ben. Men den norske instruktør Morten Tyldum og forfatteren Graham Moore har valgt at presse Turing gennem en velkendt dramamodel, hvor han bliver gjort til en ulideligt selvoptaget meganørd, der ikke ejer empati og som forestiller sig at han alene kan knække koden.

Så godt som ingen kan fordrage Turing, lige indtil han – naturligvis – ender med at have ret med sin dyre datamaskine.

En homoseksuel matematiker og meganørd er ikke nogen klassisk helt, slet ikke en amerikansk patriot. Når Tyldum og Moore presser Turing gennem en dramaturgisk model er det snarere for at fortælle historien skarpere, og ikke for at gøre ham til en større helt. Undervejs gør ’The Imitation Game’ endda opmærksom på de modhager et heltebillede nødvendigvis må indebære.

Da Turing og hans kolleger endelig får knækket koden, får de besked på at tie stille, mens den engelske hær beslutter hvornår den vil udnytte sin viden om tyskernes planer. Hvis briterne flytter deres tropper hver eneste gang tyskerne har lagt planer, vil tyskerne opdage at Enigma er knækket og udvikle en ny maskine.

Som filmen gør opmærksom på, leger den britiske efterretningstjeneste dermed Vorherre ved at beslutte hvem der skal leve og hvem der må ofres.

moralske og menneskelige dilemmaer

At være krigshelt indebærer svære moralske og menneskelige dilemmaer.

Den slags overvinder helten i Eastwoods ’American Sniper’ uden de store problemer. I ’The Imitation Game’ er de derimod begyndelsen på en psykisk nedtur for Alan Turing.

Tyldum og Moore har klippet og klistret i Alan Turings liv, men ikke for at gøre ham mere én-dimensionel og kedelig. De fastholder et billede af krigshelten som en fortumlet stakkel, fanget i komplekse tider. Det er ikke bare tættere på realiteterne i virkelighedens krige, det giver også en betydeligt mere spændende hovedperson end den renskurede helt.

Tosse, geni, stakkel, nørd og vinder

Det er ikke alt, der fungerer i Tyldums og Moores dramatisering af Turings liv. Rammehistorien, hvor Turing bliver arresteret efter krigen, er mere forvirrende end givende, titlen er ikke dækkende for hele filmen og Tyldums forsøg på at gøre Turings livshistorie til en spionthriller, virker ofte forstyrrende.

Men heldigvis bliver filmen holdt sammen og drevet frem af Benedict Cumberbatch, der spiller Alan Turing så han både fremstår som et mangesidet menneske - som tosse, geni, stakkel, nørd og vinder.

Se, det er en rigtig helt!

'The Imitation Game' er i biograferne fra den 29. januar