Lørdag sendte den norske tv-kanal NRK allersidste episode af den ekstremt populære serie 'Skam', der har taget skandinaviske seere, unge som gamle, med storm.
En serie som mange danskere har fulgt hver dag på skam.p3.no, eller når de samlede afsnit kunne streames fra om søndagen på DR TV.
Mange fans har allerede givet udtryk for på de sociale medier, der centrerer sig om 'Skam', at det vil efterlade et tomrum i deres liv, når de ikke længere kan følge med i gymnasieeleverne Eva, Isak, Noora og Sanas liv.
Men faktisk er det ikke kun i overført betydning, at vi føler sorg eller nedtrykthed, når vores yndlingsserie slutter.
- Sorg er jo også tab af noget, vi er afhængige af. Der er selvfølgelig en betydelig gradsforskel i forhold til tabet af for eksempel en kæreste, men det er de samme neurobiologiske mekanismer, som ligger til grund, fortæller Albert Gjedde, der er professor i neurobiologi ved Københavns Universitet.
Facebook-likes har samme effekt
Det er hormonet dopamin i hjernen, der er med til at give os en lykkefølelse, når vi ser et afsnit af en tv-serie, vi kan lide.
Afhængigheden kan minde om den, man får af likes på sociale medier, fortæller Albert Gjedde.
- Likes påvirker os følelsesmæssigt, og det er netop de positive følelser, der styrer, hvad vi bliver afhængige af. Derfor kan det også føles som en kold tyrker, når man ikke længere får den positive 'belønning' i form af et like eller et afsnit i en tv-serie, fortæller han.
'Det er ramme alvor'
Morten Fenger er ph.d. i psykologi og forsker i unges afhængighed af digitale medier.
Han er enig i, at dedikerede 'Skam'-fans vil komme til at føle et tomrum og føle, de har mistet noget, nu hvor serien er slut.
- Det er ramme alvor. Det er ligesom, når man har dyrket sex. Så kan man få det, man kalder postcoital depression, når dopaminen forsvinder igen. Det kan give en følelse af depression eller sorg, fortæller han.
Og det er ikke kun selve serien på nettet, vi bliver afhængige af, fortæller han.
- Serien er gennemtrængende både på nettet og i det fælleskab, man danner omkring serien. Den er blevet en livsvigtig nerve til et fællesskab i virkeligheden, der har givet os en ting, vi kan være fælles om, og det skaber en tryghed og en genkendelighed, siger han.
Sørg sammen og se serien igen
Men hvad skal man så gøre, når dopaminen falder og bliver erstattet af 'skamstinenser'?
- Man skal lave et ritual, hvor man fejrer, at serien er slut, og så skal man starte på et nyt kapitel i sit liv og nyde, at det er sommer, siger han og foreslår, at man også kan gå ind og se teaterstykket om 'Skam', når det kommer.
Ifølge hjerneforsker Albert Gjedde handler det både om at finde andre interesser eller andre serier. Men i det her tilfælde må man også gerne gå tilbage til sin 'eks'.
- Man kan finde en anden serie, tage sig en løbetur eller se de gamle udsendelser igen, foreslår han.