What the fuck!? Hvad sker der? Hvad skal det forestille? Er det virkelig Tomas Alfredson, der står bag det her!?
Hvad har fået Michael Fassbender, tidens måske mest beundrede filmstjerne, til at sige ja?
Og hvad laver 90'er-stjernen Val Kilmer i rollen som en norsk kriminalkommisær? Er han bare helt tilfreds med, at han ser ud som om, at ti kilo botox er eksploderet inde i hans hoved? Og at han ser ud som om, han er ude af sync, når han taler?
What the fuck!? Hvad sker der i begyndelsen af 'Snemanden'? Hvad sker der for ham drengen, der sidder i vindueskarmen i et stort hus 'langt-i-hede-hule' ude i det norske snelandskab og råber til sin mor, at 'Onkel Jonas kommer på besøg', hvorefter Onkel Jonas stiller spørgsmål til drengen om norsk historie, og hver gang han svarer forkert, får moderen et par på siden af hovedet og en formaning om at opdrage drengen bedre?
What the fuck!? Og hvorfor er moderen klædt ud som en surmulende Søs Egelind i et stykke dansk tv-satire?
What..the...fuck?!
Hvorfor bliver drengen smidt ud, så den tydeligt liderlige Onkel Jonas kan kneppe moderen? Hvorfor gør han det ikke i køkkenet, når der nu er tale om en voldtægt. Hvorfor ligger de i sengen ovenpå med tøj på efter voldtægten? What the fuck!?
Og hvorfor stikker Onkel Jonas af, da moderen pludselig afslører, at han måske er drengens far? Og hvorfor vinker moderen efter ham, da han speeder op og kører væk gennem sneen?
Og hvorfor følger moderen efter med drengen i bil? What the fuck!? Hvad vil hun? Giver noget overhovedet mening her? Hvilket bæst af hidtil uset ondskab har kastet sin forbandelse over filmatiseringen af 'Snemanden'?
Det vrimler med 'what the fucks' i den engelsksprogede filmatisering af norske Jo Nesbøs 'Snemanden'. Der er næsten ikke andet end 'what the fucks'.
Vi har forstået, at kriminalkommisær Harry Hole har det skidt, og at han drikker, men hvorfor skal han absolut ligge og sove i rendestenen, så folk falder over ham?
Og vil folkene bag historien virkelig have, at vi skal tro på, at han kan drikke sig så vissen, at han sover i sneen på gaden og morgenen efter rejser sig og opklarer mordgåder, som flere kolleger har brugt uger på at gennemskue?
Grotesk historie og skuffende instruktør-præstation
Og what the fuck er det for en historie? Hvem sidder og finder på en fortælling om en seriemorder, der kidnapper mødre, nærmest for næsen af deres små børn, og skærer dem i småstykker og placerer kropsdelene i sneen som dele af skulpturer, endda som hoved på en snemand? What the fuck!?
Hvad er det for noget afsporet nonsens forklædt som underholdning? Hvem er det, der er syg i bolden her? Hvem får den idé at sammensætte en håndfuld tricks, der skal få os til at se i den forkerte retning, så vi ikke opdager, hvem morderen er og så kalde det en historie?
Og what the fuck er der især sket med svenske Tomas Alfredson, der stod bag én af alle tiders mest overraskende vampyrfilm, den helt igennem originale 'Lad den rette komme ind', og som siden viste stort filmisk overskud med spionfilmen 'Dame Konge Es Spion'?
Hvordan kan ét af skandinavisk films bedste kort servere scene på scene, der bare ikke hænger sammen, personer, der er helt og aldeles utroværdige og talrige øjeblikke af ren og skær 'what the fuck!?'-forvirring?
Hvordan er fortræffelige skuespillere som Charlotte Gainsbourg, Rebecca Ferguson, J. K. Simmons, Jakob Oftebro, Chlöe Sevigny, David Dencik og Toby Jones endt her?
Hvordan the fuck kunne det gå så afsindigt rivende galt?