Dansk skuespiller scorer hovedrolle på Broadway

Birgitte Hjort Sørensen får en af hoverollerne i nyopsætningen af det klassiske teaterstykke 'Farlige Forbindelser', der bliver vist på Broadway til efteråret.

Endnu en milepæl er nået for den danske skuespiller Birgitte Hjort Sørensen, da hun til oktober optræder i 'Farlige Forbindelser' på Broadway. (Foto: © Axelle/Bauer-Griffin, 2015 Axelle/Bauer-Griffin)

Hun har tidligere haft roller i de store HBO-serier som 'Game of Thrones' og 'Vinyl'.

Nu har den 34-årige danske skuespiller, Birgitte Hjort Sørensen, fået sin første hovedrolle på Broadway.

Det skriver branchesitet Broadwayworld.com

Instruktør: Birgitte er magnetisk og sensuel

Birgitte Hjort Sørensen skal spille kvinden Madame de Tourvel, der er en af to kvindelige hovedroller i den nye opsætning af rokokoromanen ’Farlige Forbindelser’ af forfatteren Choderlos de Laclos.

Den danske skuespiller kommer til at spille overfor Tony Award-vinderne Liev Schrieber og Janet McTeer, og teaterstykket vil blive instrueret af den britiske instruktør Josie Rourke, der glæder sig til det nye samarbejde.

- Birgitte er en af de mest magnetiske, sensuelle og intelligente skuespillere, jeg nogensinde har arbejdet med, og den idé med at introducerede hende til publikummet i New York og til Broadway er enormt spændende, siger Josie Rourke.

En international trio

Stykket handler om en kærlighedsintriger mellem tre personer, og instruktøren Josie Rourke er spændt på det nye samarbejde

- Det er spændende at have en amerikansk, en engelsk og en dansk skuespiller som den centrale kærlighedstrekant i ’Farlige Forbindelser’, og jeg er glad for at Birgitte medbringer hendes fine sensibilitet og unikke talent til den trio, siger Josie Rourke.

I 1988 blev ’Farlige Forbindelser’ også filmatiseret og vandt tre Oscars. Filmen havde kendte skuespillere som Michelle Pfeiffer, John Malkovich og Glenn Close i hovedrollerne.

’Farlige Forbindelser’ vil åbne d. 30. oktober 2016 på Booth Theatre i New York.

Stykket kører frem til søndag d. 22. januar 2017.

Du kan købe billetter her.