- Hvis verden skal bestå om hundrede år, bliver vi nødt til at ændre vores kollektive bevidsthed radikalt. Sådan siger den britisk-amerikanske multikunstner Anohni, der tidligere gik under navnet Antony Hegarty og var kendt som forsanger i Antony and the Johnsons og Hercules & Love Affair. Anohni, som nu identificerer sig som kvinde, er et af hovednavnene på Kulturhovedstad Aarhus, hvor hun året ud er ”Artist-in-Residence’.
Sammen med to andre New York-baserede kunstnere står Anohni bag udstillingen ’Future Feminism’, der åbner i Aarhus i dag, fredag den 11. august. Udstillingen består blandt andet af 13 dogmer for en ny feminin verdensorden, hugget i sten.
Dogmerne er kun én del af den omfattende udstilling, som også består af events, foredrag, workshops og andre arrangementer med fokus på deltagelse.
- Vi vil gerne have, at folk tager del i udstillingen og giver deres input, siger Kembra Pfahler, en anden af de tre kunstnere, som DR møder kort tid før udstillingen åbner. - Passivitet er med til at fastholde kvindehad og et kollaps af vores økosystem, siger hun.
Kvindeundertrykkelse er lig apartheid
En ny feminin verdensorden er, hvad de tre kunstnere mener, planeten og menneskeheden har brug for. Den maskuline dagsorden, som i dag er fremherskende, er nemlig hovedårsagen til de krige og miljøkatastrofer, som vi oplever lige nu, mener de. Anohni kalder undertrykkelsen af feminine værdier et ’tusinde år langt apartheid’, som har haft negative konsekvenser for alle mennesker, både mænd og kvinder – og for hele vores planet.
- Forestillingen om, at menneskeheden i biologisk forstand ikke er en del af hele organismen, det er en fejlslutning, som er blevet fastholdt, så vi har kunnet stjæle jordens ressourcer - og så bestemte mennesker har kunnet blive stinkende rige, siger Anohni.
Hun forklarer, at det arketypisk maskuline historisk set har handlet om at føre krig, at skabe hierarkier og udnytte ressourcer til egen fordel. De arketypisk femininer værdier derimod udspringer af moderskabet, som er hovedkilden til værdier, der især handler om at drage omsorg.
Ikke blot kunstnerisk melodrama
Verdensreligionernes kønsopfattelse har ifølge Anohni også været med til at underkue kvinder og de feminine værdier.
- Vi har skabt religioner, der fremstiller kvinder som avlsdyr og som instrumenter gennem hvilke, det guddommelige, mandlige geni kan fødes, siger hun og forklarer, at de med ’Future feminism’ forsøger at vise, at kvinder har nogle medfødte evner til at begå sig i verden på en anden måde end mænd, og som systematisk er blevet udsat for undertrykkelse.
Hun afviser, at det akutte behov for handling, som er krævet hvis vores økosystem skal bestå, ikke er et udtryk for kunstnerisk melodrama, men en simpel kendsgerning, som også underbygges af videnskaben.
Kembra Pfahler forklarer, at kunstnerkollektivet ikke ser ligestillingskampen som et spørgsmål om magtfordeling kønnene imellem men:
- Det handler ikke om at skabe splittelse, eller om at spille kvinder ud mod mænd i en slags krig for fremtiden. For os handler det mere om se på det som ét samlet hele.
Kunstnerkollektivet er forberedte på, at deres projekt kan møde kritik.
- Vi har fremsat et kunstværk, en provokation, som folk forhåbentlig kan finde noget brugbart ved, siger Anohni, der også giver koncert sammen med Aarhus Symfoniorkester senere på året.