I 50'erne fik Den Amerikanske Informationstjeneste, USIS, sendt en stor mængde propaganda i DRs bedste sendetid. Radioindslagene skulle bruges til at stille danskerne venligere over for Amerika og NATO.
- Det helt overordnede formål for informationsprogrammerne i Danmark var at skabe et modtageligt klima i den danske opinion for amerikansk udenrigspolitik. Det handlede altså om, at den danske befolkning skulle bifalde og i stigende grad støtte op om den amerikanske koldkrigskurs, som manifesterede sig med Truman-doktrinen, fortæller historiker Josef Batikha, der de seneste år har gennemgået titusinder af dokumenter i de amerikanske regeringsarkivalier i Washington.
Kampen om Europas sjæle
De to supermagter USA og Sovjetunionen forsøgte efter Anden Verdenskrig at vinde europæernes gunst i "kampen om Europas sjæle". I den kamp lykkedes det amerikanerne at udnytte DR - dengang kaldet Statsradiofonien. Radioen var datidens mest udbredte medie, og amerikanerne skønnede, at de med radioudsendelser kunne nå ud til omkring halvanden million danskere. DR fik derfor topprioritet.
- Det var vigtigt for amerikanerne at få skabt en større samhørighed med USA. Tillid og troværdighed til de amerikanske politikere skulle opgraderes og på mange måder kan man sige, at det handlede om at udforme en transatlantisk identitet, fortæller Josef Batikha.
Amerikanerne ville gøre danskerne venligt stemt overfor USA og i særdeleshed over for Atlantpagten - senere NATO. Og europæerne måtte overbevises med andet end den hårde magt. De to supermagter brugte enorme ressourcer på at påvirke europæerne.
Usynlig propaganda
- Første gang vi kan dokumentere, at programudvalget tager imod optagelser fra Den Amerikanske Informationstjeneste er den 3. januar 1950 på et møde i programudvalget. Det drejer sig om 26 bånd omkring Marshall-planen, som består af korte meddelelser, oplysninger og koncerter, siger Josef Batikha.
I DRs programudvalg valgte man så bevidst at redigere og skære i programmerne, så der for eksempel ikke var indlagt propagandanoveller midt i en koncert. - På den måde undgik man, hvad der så ud som åbenlys propaganda, og der blev dannet præcedens for, at afsendersiden på amerikanske optagelser blev slettet, fortæller historikeren.
Medarbejdere med amerikansk agenda
I de tidlige 50'ere havde USIS informationsprogrammer i hele 93 nationer. Langt de fleste af propaganda-indslagene produceredes af amerikanernes selv, og blev præsenteret af medarbejdere med tætte forbindelser til den amerikanske efterretningstjeneste. Det var medarbejdere, som arbejdede for amerikanernes sag. Indslagene blev så sendt ud til de mange millioner lyttere.
Den amerikanske propaganda, som kan betegnes som en slags kulturel pendant til Marshall-hjælpen, blev kritiseret af enkelte debattører som kommunisten Hans Scherfig. Han kaldte blandt andet Aktuelt Kvarter og Pressens Radioavis for "et rent amerikansk nyheds- og propagandaorgan."
Amerikansk snebold
I den umiddelbare efterkrigstid havde man i Danmark ikke noget større indblik i amerikansk kultur, men det skulle ændre sig over den næste række år. I 1960'erne stoppede DR med at sende de amerikanske propaganda-programmer, men snebolden var allerede begyndt at trille - det næste årti blev om noget årtiet, hvor begejstringen for amerikansk kultur gik amok.
Josef Batikhas arbejde med den amerikanske propaganda begyndte som et speciale men har nu blandt andet ført til en programserie på P1, der hedder "De blå lejesvende"