I weekenden meldte kulturordfører Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti ud, at Dansk Sprognævn ikke burde begrænse sig til blot at beskrive sprogets udvikling – men også skulle forsøge at styre dets retning.
Men det kan slet ikke lade sig gøre, siger Jørn Lund, der er formand for Dansk Sprognævn, til DR Kultur.
- Man tror, at der kan sidde nogen på et kontor i København og ændre sproget. Men vi, der har arbejdet med sprog i mange år, ved jo, at det er meget meget svært at ændre sprogvaner, siger han.
Gør det sjovt at tale rigtigt
Alex Ahrendtsen er uenig i, at det ikke kan lade sig gøre.
- Jeg kunne godt tænke mig, at Sprognævnet gik ind og tog stilling til, hvad der er godt og dårligt dansk.
- Men hvis de kun udtaler sig ved en eller anden reception en gang imellem med et glas vin i hånden og i et gammeldags sprog - så vil det ikke virke, siger politikeren til DR Kultur.
Han mener, det kan lade sig gøre ved at målrette indsatsen mod børn.
- Hvis vi bruger den nye teknologi på at udvikle nogle redskaber, som skolerne kan anvende, tror jeg godt, at vi kan påvirke de kommende sprogbrugere til at få et bedre sprog. Teknologien sætter jo ingen grænser – og der kan man jo også gøre det sjovt og underholdende at arbejde med sproget. Det skal ikke være et sprogpoliti. Folk skal ikke slås i hovedet med en kæp, siger politikeren.
Betydning af ’bjørnetjeneste’ kan ikke ændres
Alex Ahrendtsen nævner som eksempel på dårlig sprogudvikling den ofte debatterede betydning af ordet ’bjørnetjeneste’, som i dele af den yngre generation har en positiv klang, mens den er negativ blandt de ældre.
Men Jørn Lund tror heller ikke på, at den slags kan styres oppefra.
- Det er jo meget upraktisk, at det bruges forskelligt. Men ingen generation kan sætte sig på ords betydning, pointerer han og kommer med et lignende eksempel.
- Hvis jeg skal mødes med en 20-årig klokken ’godt tolv’, vil han møde op klokken lidt i tolv, mens jeg vil dukke op lidt efter tolv. Men det er ikke noget, man kan ændre på.
Ifølge sprognævnets formand ændrer mange ord betydning gennem historien.
- Eksempelvis var Harald Blåtands tand jo ikke blå – den var sort. Men dengang betød blå altså sort. Og en psykopater var en læge for sindssyge – og sådan er det jo heller ikke mere.
Vil forhindre den udenlandske påvirkning af sproget
Alex Ahrendtsen uddyber over for DR Kultur, at en af årsagerne til forslaget er den udenlandske påvirkning af det danske sprog.
- Der sker simpelthen det, at engelske talemåder bliver til danske. Det har for eksempel altid irriteret mig, at man siger, at man vil ud og ’rejse’ penge. Altså en fordanskning af det engelske ’raise’.
”Pizza-dansk”
Han langer også ud efter det, han kalder ”pizza-dansk” – altså dansk, hvor ord, vendinger og udtaler fra mellemøstlige sprog sniger sig ind.
- Det er jo pizza-dansk. Det er jo bare fordi, de ikke kan finde ud af at tale ordentligt dansk. Og her kan sprognævnet jo godt gøre opmærksom på, at den måde at tale på hører til en bestemt del af Danmark – men at det er dårligt dansk, siger Alex Ahrendtsen.
Sprognævnets formand afviser, at det er muligt for Sprognævnet at gøre noget ved.
- Vi kan ikke sige til folk, at nu må de altså ikke bruge udenlandske ord mere, og at det nu er slut med engelsk indflydelse. Vi kan ikke bede dem om at lade være med at sige ’okay’ og i det få dem til at sige ’det er i orden’, siger Jørn Lund og konkluderer:
- Vi fører de kampe, der kan vindes.