- Det var tilfældigt, at jeg kom til at se en dokumentarudsendelse om Vivian Maier. Men jeg blev omgående slået omkuld af fotografiernes skønhed og det, at hendes liv var så usædvanligt.
Sådan siger den danske forfatter Christina Hesselholdt om grunden til, at hun i sin tid kastede sig over at lave et skønlitterært portræt af den amerikanske gadefotograf Vivian Maier.
Resultatet, bogen 'Vivian' er maj måneds læsestof i DR Romanklubben og dermed den sjette kandidat til DR Romanprisen 2017.
Valgte seksualiteten fra
I 'Vivian' beskriver Christina Hesselholdt gennem en række stemmer, hvordan livet formede sig for den særprægede kvinde.
- Jeg valgte hende, fordi hun er radikal anderledes fra mig og mennesker flest idag. Hun har ingen seksualitet, går i graven som jomfru, endda med stolthed. Det er interessant, fordi vi lægger så meget vægt på seksualitet idag. Hun så på den manglende udfoldelse som noget, der gav hende tid som kunstner, forklarer forfatteren.
Vivian Maier blev født i 1926, døde i 2009 og efterlod sig mere end 200.000 fotos og negativer. Hun blev aldrig anerkendt som kunstner, mens hun levede. I stedet for at vise billederne frem, gemte hun dem hos sig selv i kasser.
Tog billeder med børnene på slæb
Vivian Maier ernærede sig som barnepige for familier i Chicago og New York. Udover at hun fik tag over hovedet, var der en fordel mere ved jobbet. Hun kunne bruge dagene på at vandre rundt i byernes gader sammen med børnene og tage billeder med sit kamera, et Rolleiflex.
Børnene har senere beskrevet, hvordan hun slæbte dem med rundt fra slumkvarterer til slagteriernes kvæggårde. Klædt i en lang frakke, med militærstøvler og en filthat, stæsede Vivian Maier af sted med svingende arme i noget, der kunne minde om nazistens strækmarch.
Vivian Maiers sære tilbøjeligheder blev mere tydelige og dominerende, efterhånden som hun blev ældre. Hun samlede, var en 'pack rat', i en sådan grad, at gulvet i hendes førstesals lejlighed var ved at give efter for vægten af gamle aviser. Efter hendes død fandt man enorme samlinger af kasettebånd, hårspænder, medaljer, tænder, busbilletter og uindløste checks.
Selv om hun delte tag med de familier, hun arbejdede hos, måtte ingen nærme sig hendes værelser.
For sky til opmærksomhed
- Hun blev betragtet som særpræget, men der var også en høj grad af rummelighed omkring hende. Måske større, end den ville have været i dag, siger Christina Hesselholdt.
Selv om romanen 'Vivian' indeholder mere fiktion end fakta, forsøger forfatteren at besvare spørgsmålet om, hvorfor Vivian Maiers fremragende billeder ikke blev kendt af hendes samtid.
- Jeg ser det sådan, at hun selv valgte ikke at udstille. På nogle måder følte hun måske, at det var nok for hende at se billedet i rammen på fotoapparatet, idet hun trykkede på udløseren. Dertil var hun temmelig sky og ville nok ikke have brudt sig om offentlighedens opmærksomhed, siger Christina Hesselholdt.
- I øvrigt gjorde hun et enkelt forsøg på at komme ud med billederne. Hun henvendte sig til en fransk fotohandler, men han svarede aldrig, fortæller hun.
Lær 'Vivian' at kende i DR Romanklubben
Christina Hesselholdt er ligesom Kirsten Thorup nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, som uddeles til efteråret. Derudover er hun nomineret til DR Romanprisen 2017.
Læsere i DR Romanklubberne, som er tilknyttet biblioteker landet over, er nu i gang med at læse og diskutere romanen. Hvis du har lyst til at følge med og eventuelt deltage i debatten, kan du være med online her.
Du kan finde et længere portræt af Christina Hesselholdt her på Forfatterweb.