For knap et år siden lagde han planen på bordet.
Danmark skulle have en ny kanon. En kanon, befolkningen skulle vælge, og som ville samle de bedste og mest centrale danske værdier.
Nu er de her. De 10 værdier, der udgør den nye Danmarkskanon.
Siden har Bertel Haarder (V) skiftet hjørnekontoret i Kulturministeriet ud med et kontor på Christiansborg som folketingsmedlem. I stedet er Liberal Alliances Mette Bock rykket ind i ministeriet, men lanceringen af de 10 værdier står den tidligere kulturminister for, hvilket Mette Bock selv bad Bertel Haarder om.
Derfor er det en glad Bertel Haarder, som i dag præsenterer de 10 værdier: Frisind, kønsligestilling, velfærdssamfund, tillid, det danske sprog, foreningsliv og frivillighed, hygge, den kristne kulturarv, frihed samt lighed for loven.
Ville stort set vælge de samme værdier
- De svarer stort set til, hvad jeg selv ville have valgt, siger han og peger særligt på frihed, kønsligestilling og tillid som sine favoritter.
- Men jeg ville nok have taget håndværk med i stedet for hygge. Hvis der er noget, vi skal være stolte af, så er det håndværk og design. Det er vi kendt for i hele verden, siger han.
Selvom han egentlig ikke har så meget imod ordet hygge, og det danske ord er blevet kendt i udlandet i sådan grad, at der endda bliver skrevet bøger om det, så synes han ikke, det skulle have været blandt de 10 udvalgte.
- Jeg ville personligt ikke have taget det med af den simple årsag, at der også er noget ekskluderende i hygge. Det er selvfølgeligt dejligt at hygge sig. Men alle udlændinge siger jo, at det ikke er så nemt at komme med i danskernes hyggestunder.
Vi skal være mere tydelige
Når han nu sidder med de 10 værdier, synes han, de udstråler, at Danmark er et frihedens og frisindets land, og at vi godt kan lide foreninger og frivillighed.
Men hvad skal vi så bruge de 10 værdier til?
- Vi kan bruge værdierne til at blive mere bevidste om, hvad der er det vigtigste at stå fast på i dansk kultur i en tid med internationale brydninger og indvandring, siger Bertel Haarder.
- Danskerne har en tendens til at være meget utydelige værdimæssigt, fordi det hele er så indforstået og en selvfølge. Men der er jo flere i vores land, for hvem det ikke er en selvfølge. Derfor er vi nødt til at være mere tydelige.
Se interviewet med Bertel Haarder fra DR2 Morgen:
Globalisering gør at vi skal være tydeligere
Han mener, at vi på grund af globaliseringen tror, at vi skal nedtone det, der er vigtigt for os som danskere. Men ifølge ham forholder det sig stik modsat.
På grund af globaliseringen skal vi netop være endnu mere tydelige om, hvad der er afgørende for det samfund, vi gerne vil have.
- Det er vigtigt, at de, der kommer til Danmark og vokser op i Danmark, bliver klar over, hvad det er, vi ikke kan gå på kompromis med. Vi kan ikke gå på kompromis med ligestilling. Manden i Esbjerg, der har 17 børn og sværger på, at ingen af dem skal giftes med en dansker, han går rundt med den forestilling om, at han i Danmark kan bestemme, hvem hans børn skal giftes med, siger Bertel Haarder.
- Sådan er det i det land, hvor han kommer fra. Men sådan er det ikke i Danmark. Og det er en skam, at folk, der forarges over Muhammedtegningerne, ikke fik at vide lige fra starten, at man i Danmark må gøre grin med Gud, Jesus, statsministeren og dronningen. Det skal de vide i det øjeblik, de træder ind over grænsen.
Kun en googlesøgning væk
Men for Bertel Haarder er Danmarkskanonen ikke kun et integrationsprojekt. Det er også et værdi- og dannelsesprojekt, som forhåbentligt bliver en del af undervisningen på skoler og i den offentlige debat. Han håber også, at værdierne kan bruges, når indfødsretsprøven skal opdateres.
Lige siden, ideen om kanonen blev præsenteret, har han samlet samtlige avisudklip sammen om emnet, og han fortæller, at der har været en ”kæmpestor” debat. Og at værdierne altså kun er en googlesøgning væk.
Men hvordan skal vi opretholde debatten i fremtiden?
- Hvordan skal jeg opretholde debatten? Ja, det gør vi ved, at den er så let tilgængelig, som den er. Alle kan jo bare skrive Danmarkskanon på deres mobil, og så kommer den frem. Inklusiv alle 2.425 forslag, siger han og fortæller, at der også vil blive lavet postkort, som skal ligge på caféer, og at bibliotekerne har gjort og fortsat vil gøre meget for at få udbredt debatten om værdierne.
Håber værdierne holder i 50 år
Håber du, at Danmarkskanonen vil blive opdateret igen om ti år?
- Jeg tror, at eftertiden vil interessere sig for den. Kanonen er et interessant øjebliksbillede om danskernes værdier på den dato, hvor afstemningen sluttede. Det er muligt, at en kommende kulturminister vil gøre det igen, men det kan jo også godt være, at man vil skønne, at der ikke er så mange bevægelser i værdierne. Jeg håber faktisk, at værdierne er lige så gyldige om 50 år, siger han.
Mette Bock, der er den nuværende kulturminister, kalder alle de 10 værdier almengyldige, men hun er særligt tilhænger af vores foreningsliv og alle de frivillige mennesker og private i øvrigt, som er drivkræfter i udviklingen af vores kultur og kulturarv.
Hun fortæller desuden, at hun i det nye år vil forsøge at få de unge generationer til at ”oversætte” og diskutere værdiernes relevans og betydning.