VIDEO Se dronningen blive fejret med nifoldigt hurra

Dronning Margrethe kan i dag fejre 76-års fødselsdag på Amalienborg i København.

Dronning Margrethe kan i dag fejre 76-års fødselsdag.

Traditionen tro trådte dronningen ud på balkonen og vinkede til de fremmødte på Amalienborg Slotsplads ved middagstid i dag.

Dronningen førte an i et nifoldigt leve, og Livgarden spillede "Kong Christian".

Se sangen her:

Prins Henrik, som forleden gav afkald på titlen som prinsgemal, var også med på balkonen, hvor kronprins Frederik med hustru og børn samt prins Joachim med familie også deltog i fejringen.

Sidste år måtte dronningen undvære prins Henrik ved sin side, da han var ramt af sygdom under dronningens store 75-års fødselsdag.

I år holder dronningen ikke en stor fest, men fejrer fødselsdagen med den nærmeste familie.

Se billeder af hele familien her:

  • Dronning Margrethes 76-års fødselsdag blev fejret på Amalienborg ved middagstid i dag. (Foto: © MARIE HALD, Scanpix)
  • Den nære familie fejrede dronningen fra balkonen. (Foto: © MARIE HALD, Scanpix)
  • Børnebørnene fik lov til at vinke sammen med deres farmor. Fra venstre ses prins Nikolaj med prinsesse Athena, prinsesse Isabella, dronning Margrethe, prinsesse Josephine, prins Felix, prins Christian og prins Vincent. (Foto: © MARIE HALD, Scanpix)
  • Fra venstre ses prins Vincent, prinsesse Josefine, kronprinsesse Mary, prinsesse Isabella, kronprins Frederik og prins Christian. (Foto: © MARIE HALD, Scanpix)
  • Fra venstre ses prins Nikolaj, prinsesse Marie med prinsesse Athena, prins Joachim, prins Henrik og prins Felix. (Foto: © MARIE HALD, Scanpix)
  • Prins Henrik, der forleden lagde titlen prinsgemal fra sig, var også med på balkonen i dag. (Foto: © MARIE HALD, Scanpix)
1 / 6
(Foto: © Grafik Ninni Munch Pettersson, DR Nyheder)