Et godt 11 kilometer langt trådhegn er lige nu det eneste, der står imellem landingsbanen og de private haver og landbrugsmarker, der omgiver Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland. Men sådan bliver det langt fra ved med at være.
Når flyvestationen inden længe skal være hjemsted for de nye F35-kampfly, bliver bevogtningen skruet kraftigt i vejret. Efter amerikansk ønske skal sikkerhedsniveauet leve op til en række ‘særlige’ og hemmelige krav, der skal fungere i hele kampflyenes forventede levetid på mindst 30 år.
- Det er ingen hemmelighed, at det er det amerikanske forsvar, der er storebror i projektet. Derfor er det selvfølgelig også dem, der på en lang række områder definerer standarderne, og det er helt naturligt, siger Per Pugholm Olsen, koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriet.
Bevogtning som under den kolde krig
Af hensyn til den militære sikkerhed er det fortroligt, hvor meget det vil koste at leve op til de amerikanske krav. Men ifølge en ekspert bliver bevogtnings- og sikkerhedsniveauet som under den kolde krig, hvor forholdet til det daværende Sovjetunionen var på frysepunktet.
- Vi kan forvente det samme, som da spændingsforholdet til Warszawa-pagten var højt og man var ekstremt restriktiv med adgang til militære områder og graden af bevogtning var højere, siger Hans Peter Michaelsen, militæranalytiker ved Center for Militære Studier ved Københavns Universitet og forfatter til en nylig rapport om Danmarks F35-indkøb.
Om sikkerheden vil svare til den kolde krig kan Forsvarsministeriet ikke forholde sig til.
- Men der er ingen tvivl om, at vi vil passe rigtig godt på vores kommende F35-kampfly, siger koncernstyringsdirektør Per Pugholm Olsen.
Samlede regning er hemmelig
Ifølge Forsvarsministeriet er prisen for sikkerhedsforanstaltningerne en del af F35-programmets samlede levetidsomkostninger.
De forventede samlede omkostninger på 57 milliarder kroner er beskrevet i Folketingets aktstykke nummer 31. Her kan man læse, at der i driftsudgifterne blandt andet er afsat midler til våben, brændstof og én F35-motor i reserve samt ‘drift og vedligehold af bygninger og IT-systemer’.
- Jeg kan ikke komme ind på de specifikke tal af den grund, at hvis jeg gav specifikke tal, så kan man måske få en ide om, hvilke forholdsregler vi tager, og det vil vi af gode grunde ikke afsløre, siger Per Pugholm Olsen fra Forsvarsministeriet.
Derfor er det hemmeligt, hvor meget de amerikanske krav vil koste danske skatteydere.
Betyder flere arbejdspladser
Hovedlandingsbanen på Flyvestation Skrydstrup er mere end tre kilometer lang og hedder i den militære luftfart ‘runway 10L / 28R’. Med mellemrum brøler grå F16-jagere op bag fyrretræerne og forsvinder rumlende i en lav januarhimmel.
Et område umiddelbart sydvest for runway’en skal bygges om til at huse de kommende F35-kampfly. Fighter Wing Skrydstrup viser gerne området frem, der skal indrettes bag en cirka 13 meter høj støjvold.
Men de særlige sikkerhedskrav, der kommer til at ledsage den nye flytype, vil chefen for Fighter Wing’ens stabsstøttesektion, Tommy Gerd Nielsen, der viser rundt på området, ikke tale om.
Han røber dog gerne, at den nye flytype vil medføre andet og mere for lokalsamfundet end et ændret støjniveau. Nemlig flere arbejdspladser.
- Jeg vil ikke udtale mig om sikkerheden. Men naturligvis, som de fleste ved, så kræver en F35 noget mere og det betyder jo naturligvis, at der skal flere hænder til Fighter Wing Skrydstrup generelt, så hele organisationen får et boost med det nye fly, siger major Tommy Gerd Nielsen.
Afløser skal beskyttes
Under betonen i et armeret shelter står et F16-kampfly. Set forfra ligner flyet med sit gabende luftindtag og cockpittets boble en giftslange klar til at hugge. Blandt militære piloter lyder veteran-jagerflyet kælenavnet ‘Viper’ (Giftslange, red.) fremfor fabriksnavnet 'falken'.
Men trods sit strømlinede ydre, skal F16 i Danmark fra 2021 afløses af F35. Hvis F16 svarer til en gammel mobiltelefon, så er afløseren F35 en topmoderne smartphone: En flyvende supercomputer spækket med elektronik og sensorer.
Netop derfor bliver der stillet høje krav til sikkerheden, der omgiver flyene. Både på landjorden og under takeoff og landing kan det være sårbart for hacking og anden form for elektronisk spionage. Det forklarer Hans Peter Michaelsen fra Center for Militære Studier.
- Man skal sikre sig, at man ikke kan indhente elektroniske informationer. Det vil sige, at man ikke kan ligge uden for hegnet med et modtagerapparat og suge elektroniske beskeder eller på anden måde aflure flyet. Man skal også sikre sig, at der ikke kommer uautoriseret personel ind til flyene, siger militæranalytikeren, der har skrevet en rapport om integrationen af F35 i det danske forsvar.
Derfor skal det kommende F35-område bevogtes og sikres på et helt andet niveau, end det er tilfældet i dag.
Ifølge Hans Peter Michaelsen skal hangarer og standpladser sandsynligvis indkapsles af elektromagnetiske sikkerhedsforanstaltninger og arealer både inden- og udenfor flyvestationen skal overvåges og bevogtes yderligere.
Samtidig skal alle, der skal i nærheden af F35'erne, sikkerhedsgodkendes af Politiets eller Forsvarets Efterretningstjeneste.
Det betyder i praksis, at hvis en lokal elektriker skal skifte en pære i en F35-hangar, så skal vedkommende sikkerhedsgodkendes, forklarer han.
- Det begynder allerede i byggefasen, hvor man skal sikre sig, at ingen håndværkere eller andre kan indbygge genstande, der ikke skal være der. Man vil også sørge for, at der er 100 procent styr på, hvem der bygger hvad og hvordan, siger Hans Peter Michaelsen.
Har ikke udfordret sikkerhedskrav
Har man på et tidspunkt fra dansk side sagt til USA, at det er en dansk flyvestation på dansk territorium, så vi bestemmer selv, hvordan vi gør det?
- Nej, for implikationen af at gøre det ville være, at man ikke levede op til de eksportkontrolregler og krav, som amerikanerne stiller og så ville man ultimativt ikke kunne få lov til at købe flyene, så det kommer med pakken. Hvis man køber det pågældende fly, så er man også nødt til at leve op til de sikkerhedskrav, der følger med. Det gælder i øvrigt for alt det militære materiel, vi køber af andre lande, siger Per Pugholm Olsen fra Forsvarsministeriet.
I Norge, der også er underlagt de amerikanske krav, er man i færd med at bygge en ny kampflybase ved Ørland knap 100 kilometer fra Trondheim.
Det norske Storting har undervejs bevilget yderligere 500 millioner kroner til blandt andet øget sikkerhed og beskyttelse af basen.
For at spare mandskab til bevogtning af det store areal, som en flybase udgør, undersøger det norske forsvar netop nu muligheden for at benytte kunstig intelligens som en del af installationerne.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) ønskede ikke at medvirke.