Skilsmisser, misbrug, rod i økonomien og rod i boligforhold sender i en stigende kurve danskerne ud at bo på landets ca. 500 campingpladser.
Især er det mænd, der midlertidigt eller i længere perioder bor i campingvogne, hytter eller telte, fordi de ikke formår at skaffe sig faste boliger.
For nogle af de udsatte er et ophold på en campingplads et stop på vej frem i livet, for andre et stop på vej ned, mens en tredje gruppe permanent bor på campingpladser.
Alternativet er at bo på gaden
Poul Struve Nielsen, redaktør for hjemløseavisen Hus Forbi, bekræfter tendensen:
- Jeg kender flere og flere udsatte, der bor på campingpladser. For mange af dem er campingpladserne bedre end alternativet, som enten er at bo på gaden eller på forsorgshjem. Men samfundet burde satse langt mere på at bygge såkaldte 'skæve' boliger, der bedre kan rumme de her mennesker, siger Poul Struve Nielsen.
Han ser tendensen over hele landet og ikke specifikt i yderområderne. Som eksempel nævner han en gruppe københavnske hjemløse, der for et par år siden på eget initiativ oprettede en campingplads på et område kaldet Tippen i Københavns Sydhavn.
Gruppen, der boede i telte, campingvogne og skurvogne, blev dog fjernet af politiet i juni 2013, og henvist til herberger og nærliggende campingpladser.
Ude bedst
Midt i Jylland, på Hærvejens Ro Camping ved Hjøllund, opholder sig en række udsatte mennesker - enten på selve campingpladsen eller i tvangsauktionerede huse i området omkring pladsen, hvor huslejen er billig.
En af dem er den 53-årige Jens Kristen Bøtker med tilnavnet BetteJens. Efter en skilsmisse røg han helt ud af samfundet og gik på landevejen med en barnevogn.
Værst stod det til, da han i et halvt år boede i et hundehus. Men bl.a. takket være en kæreste har han fået meget mere styr på sit liv - også selvom det kan være hårdt at bo mellem andre udsatte.
BetteJens blev således for et halvt år siden tæsket voldsomt af to andre fra området. Alligevel ønsker han ikke at rykke teltpælene væk fra området omkring Hærvejens Ro Camping.
- Jeg vil ikke bytte min frihed for en million. Før var jeg ligeglad med at dø, men det er jeg bestemt ikke mere, siger BetteJens.
Typisk mænd
Hos Borrevejle Camping og Hytter mellem Roskilde og Holbæk, genkender man udviklingen.
Lejrchef Malene Lilleris Knudsen vurderer, at en tredjedel af de godt 100 vogn- og teltpladser på campingpladsen i dag er besat af mennesker 'det ikke er gået så godt for'.
Og tilflytningen af udsatte er større end fraflytningen.
- Det er typisk folk, der er blevet skilt, er kommet i økonomisk knibe og er blevet smidt ud af deres boliger. Og flest mænd. siger Malene Lilleris Knudsen.
Lejre og Holbæk kommuner har også brugt campingpladsens hytter til at huse flygtninge, fortæller hun.
Telt- og gråzone
Hvor mange udsatte, der reelt opholder sig på de 100 af landets 500 campingpladser, der har åbent i vinterhalvåret, findes der ikke tal for.
Da Socialforskningsinstituttet sidst talte antallet af hjemløse i Danmark i 2013, var der 5.820 personer, en stigning på 16 pct. over fire år.
595 af dem var såkaldte 'gadesovere', mens 370 blev opført i kategorien 'andet', der bl.a. dækker over ophold på campingpladser.
En stor del af de udsatte, der bor på campingpladser i kortere eller længere tid, har dog deres officielle adresser andre steder.