Soldat med pakistanske rødder: Folketinget har vedtaget, at jeg ikke længere er dansk

Diskussionen om danskhed fyldte meget i 2016, og det vil den efter alt at dømme også gøre i 2017.

Ordlyden i et såkaldt "forslag til vedtagelse", der i går blev vedtaget i Folketinget, skelner mellem “danskere” og "indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande".

Regeringen stemte sammen med Dansk Folkeparti for vedtagelsesteksten, mens oppositionen stemte imod.

I forslaget til vedtagelse står der:

- Folketinget konstaterer med bekymring, at der i dag er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er over 50 procent. Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark.

Brugen af ordet 'danskere' har vakt opsigt.

Flere har læst det som om, at indvandrere og børn af forældre med ikke-vestlig baggrund ikke kan medregnes som danskere.

De Radikale kalder det "uhyggeligt", og Enhedslisten kalder det en voldsom opdeling i "dem og os". De Konservatives Naser Khader, der selv er underskriver, kalder det på Facebook for "ordkløveri".

Benjamins danske uniform

Men man skal ikke undervurdere, hvor meget vægt den slags formulering kan have, mener Benjamin Waraich.

Han er født i København, men forældrene er fra Pakistan. Til daglig er Benjamin Waraich sprogofficerelev hos Forsvaret.

Han har på Facebook delt et billede af sin forsvarsuniform med ordene:

- Kender I det? Når man kommer hjem fra arbejde og finder ud af, at Folketinget har vedtaget, at man ikke længere er dansk? Jeg håber, at de vil lade mig beholde flaget.

Til dr.dk uddyber Benjamin Waraich.

- Det er bizart, at en person som mig, der er ansat i en institution, der er med til at opretholde suveræniteten, skal opleve, at der bliver sået tvivl om min danskhed og tilhørsforhold. Det har jeg aldrig selv været i tvivl om, siger han.

Benjamin Waraich er altså ikke i tvivl om, at han er dansker. Men formuleringen i Folketinget skal ses i et større perspektiv, mener han.

- Jeg tror, at konsekvensen er, at vi er med til at skubbe folk ud over grænsen, specielt når vi taler radikalisering. Det sender et officielt signal om, at uanset hvor meget du gør, anses du ikke for at være dansk, siger Benjamin Waraich.

Regeringen går langt for at definere danskhed

Baggrunden for vedtagelsesteksten er et spørgsmål, stillet fra Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen.

Han havde spurgt udlændingeminister Inger Støjberg (V), hvad hun ville gøre ved, at der bor flere med indvandrerbaggrund end med dansk baggrund i Brøndby Strand.

Benjamin Waraich bestrider ikke, at man skal sigte efter at undgå ghettodannelse, men derfor kunne ordlyden stadig have været en anden, siger han.

- Jeg synes, at det er med til at skabe unødvendig splid. Det er ikke nyt, at man taler dem og os, men det er uset, at regeringen og Folketinget går så langt for at skrive sort på hvidt, hvem man definerer som danskere.

Debatten bliver afsporet

Danskheden - og hvad det indebærer at være dansker - var en længevarende debat i 2016.

Benjamin Waraich ser ikke nødvendigvis diskussionen som et onde især set i lyset af, at der er folk, der vælger at rejse til Syrien og kæmpe mod de værdier, som Danmark bygger på.

- Men det bliver jo helt afsporet, når vi diskuterer, hvad der rent lavpraktisk er dansk. Det er så subjektivt, at man ikke kan sætte formel på det. Det er at se en ny verden med gamle briller, og verden er altså bare lidt mere nuanceret, end hvad politikerne ser på Christiansborg, siger han.

De Konservatives Naser Khader kalder på Facebook diskussionen for ordkløveri, efter Radikale og Enhedslisten har blandet sig. Men ordene har nu også en betydning, mener Benjamin Waraich.

- Det overrasker mig ikke, at det bliver til mudderkast mellem rød og blå blok, men det handler simpelthen ikke om blokpolitik, men om noget meget større - nemlig det signal, man sender til danskere med anden etnisk baggrund.

Han har en opfordring til politikerne, der ikke er enige i den formulering, der torsdag blev vedtaget i Folketinget.

- Saml mikrofonen op og kom med et modsvar. Mørke kræfter er ikke bare islamisme. Populisme er også det rene gift.