De fleste går direkte ud og køber en ny opvaskemaskine, mobiltelefon eller seng, når behovet opstår, og pengene ellers er på bankkontoen.
Men mennesker, der er under værgemål, kan vente længe, før de kan bruge af deres egen formue.
For selvom værgen har sagt god for, at de må bruge pengene, så skal beslutningen også forbi den offentlige myndighed Familieretshuset, og her trækker sagerne i langdrag.
Ventetiden er lige nu op til 2,5 år, og det er problematisk, mener Foreningen af Faste Værger i Danmark.
- Det er dybt, dybt kritisabelt, at man ikke kan komme til sin egne penge til den her slags fornødenheder, siger advokat Lasse Hummelhof Frandsen, som er formand for foreningen.
Ventetid i måneder og år bliver mere end blot frustrerende, hvis det for eksempel drejer sig om indskud til en lejlighed.
- Så vil det jo sjældent være sådan, at lejligheden fortsat er ledig, når man så får godkendelsen, siger Lasse Hummelhof Frandsen.
17-årige Lasse Müller fra Vildbjerg er én af dem, som oplever, at den årelange ventetid spænder ben for ham.
Begge hans forældre er døde, så han har en værge.
Lasse Müller og hans værge har besluttet, at han skal bruge noget af arven fra sine forældre til et kørekort.
Men nu har Lasse Müller ventet over et år på, at Familieretshuset godkender sagen og frigiver hans egne penge
- Det er provokerende. Også fordi man godt selv ved, at man har pengene. Jeg synes, det er helt uforskammet, at man skal vente så lang tid på det, siger han.
'Helt uholdbar' situation
Langt flere danskere har fået en værge til at stå for økonomien, men der er ikke tilsvarende flere hænder til at godkende sagerne i Familieretshuset.
Familieretshuset kalder selv retstilstanden "helt uholdbar" og administrationen af hele området grænsende til "i strid med god forvaltningsskik".
Civilstyrelsen, som er ankeinstans for afgørelser truffet af Familieretshuset, udtrykker "stor bekymring" for situationen.
Stikprøvekontrol og flere hænder kan lette sagsbyrde
Styrelsen foreslår i en redegørelse, at ventetiden kan reduceres ved at ansætte flere sagsbehandlere til området, men vurderer også, at det "ikke er tilstrækkeligt alene at øge bevillingen til området."
Derfor foreslår styrelsen at begrænse antallet af sager, der skal godkendes af Familieretshuset. Til gengæld mener styrelsen, at der bør indføres en mere risikobaseret stikprøvekontrol.
Det bakker Foreningen af Faste Værger i Danmark op om.
I dag disponerer værge og den værgede selv over en konto med op til 20.000 kroner til løbende udgifter, og skal kun søge Familieretshuset om godkendelse til at hæve fra denne konto, hvis "dispositionen er usædvanlig".
Derfor foreslår foreningen udover færre godkendelsessager og mere stikprøvekontrol, at beløbet, som værgerne selv kan disponere over, sættes op.
- I dag er 20.000 jo ikke så voldsomt meget, hvis man for eksempel skal flytte, have nyt indbo og betale et depositum til en lejlighed, siger formand Lasse Hummelhof Frandsen.
Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, kalder den lange ventetid "skruptosset" og er indstillet på at lempe loven mod at indføre mere stikprøvekontrol.
- Hvis der er tale om mindre beløb og helt åbenlyse, legitime hævninger, så skal det kunne gå meget hurtigere, siger han.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) bekræfter i et skriftligt svar til DR Nyheder, at situationen er "fuldstændig uholdbar", og at han vil se på reglerne for området.
Blandt andet vil han se på at sikre et mere effektivt tilsyn med værgerne.
- Der er tale om nogle af samfundets mest udsatte borgere. Vi skylder både dem og deres familier at rette op på forholdene så hurtigt som muligt, lyder det fra justitsministeren i det skriftlige svar.
Familieretshuset fik sidst på året i 2023 et ekstra millionbeløb over fire år, men det er øremærket andre områder end værgemål.
Rettelse: I en tidligere version af faktaboksen om antal værger fremstod det som om, at der i 2022 var 7.100 professionelle værgemål, også kaldet faste værger, og et 'betydeligt antal' værgemål med familiemedlemmer. Dette er ikke korrekt. DR beklager fejlen.