I september 2011 er der valgkamp i Danmark.
Socialdemokraterne og SF går til valg på et fælles grundlag.
For eksempel når det kommer til den dagpengereform, som blev gennemført under den borgerlige regering.
- Vi vil rulle den tilbage, siger SF’s daværende formand Villy Søvndal i valgkampen.
Og Socialdemokraternes formand er lige så klar i mælet:
- Vi vil selvfølgelig lave jeres usolidariske dagpengeforringelse om. Det kan du være helt sikker på, siger Helle Thorning-Schmidt i en af valgkampens dueller med Lars Løkke Rasmussen.
Men sådan går det ikke.
For den røde valgsejr bliver så lille, at der kun er flertal sammen med de Radikale. Og de Radikale har jo stemt for dagpengereformen.
Se video fra valgkampen i september 2011, hvor Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen diskuterer dagpenge:
Tre ugers intensive forhandlinger
De tre partiledere lægger arm med hinanden i det såkaldte sorte tårn i tre uger. Da de er færdige, står det klart, at det i hovedtræk er den radikale økonomiske politik, der har vundet.
- Vi kommer ikke til at forlænge dagpengeperioden, lyder erkendelsen senere fra Helle Thorning-Schmidt.
SF’s nuværende formand kan stadig ikke forstå, hvordan det endte sådan.
- Jeg havde ikke fantasi til at forestille mig et regeringssamarbejde, hvor man ikke løste problemet med de dagpengemodtagere, der kom i klemme. Det havde jeg virkelig ikke. Nu sad jeg ikke i tårnet, men jeg fulgte det forholdsvist tæt og kunne se, hvor besværlige de Radikale var på lige præcis dagpengeområdet, siger Pia Olsen Dyhr.
Østergaard: Vi var uenige om meget
Den radikale leder Morten Østergaard kan til gengæld ikke forstå, at det kom som nogen overraskelse for S og SF, at de Radikale stod fast på dagpengereformen.
- Der var mange ting, som vi var uenige med SF og S om. Og der havde vi en forventning om, at selvom de ind i mellem førte sig frem, som om de alene selv kunne regere landet, så ville de i sidste ende nok også blive nødt til at lytte lidt til os.
- Vi var i den situation, at hvis ikke vi var en del af regeringen, men var udenfor, kunne de stadig ikke tvinge os til at ændre dagpengereformen. Derfor synes vi egentlig, vi havde gode kort på hånden.
De Radikale var skeptiske
Kompromiset bliver, at den nye regering udskyder halveringen af dagpengeperioden med et halvt år. Men det sker ikke med de Radikales gode vilje, fortæller Morten Østergaard i dag.
- Vi var noget skeptiske over for at skubbe ikrafttrædelsen et halvt år. Når der var en pukkel, var det ligesom at skubbe den foran sig. Men det var det, S og SF ønskede sig, og det var det ønske, vi imødekom, siger Morten Østergaard.
Udskydelsen på et halvt år bliver den første af en lang række midlertidige ordninger, der skal hjælpe de ledige, der er tæt på at falde ud af dagpengesystemet.
Akutjob bliver en del af løsningen
Der kommer en akutpakke, som skal styrke indsatsen fra jobcentrene og a-kasserne.
Og i efteråret 2012 laver regeringen akutjobordningen.
- Det her er en enestående ekstraordinær indsats, siger daværende finansminister Bjarne Corydon.
- Det her, det er spot on, siger daværende Margrethe Vestager om akutjobordningen.
Se video fra oktober 2012, hvor regeringen præsenterer akutjobordningen:
Akutjobordningen er en aftale, hvor arbejdsgiverne lover at slå 12.500 akutjob op. Der er 25.000 kroner i bonus for hver ledig, der får et akutjob. Men der bliver kun udbetalt nogle få hundrede bonusser. Så noget tyder på, at de mange job går til andre end langtidsledige.
SF: Det var jo midlertidige løsninger
Senere kommer der en uddannelsesordning, en forlængelse af uddannelsesordningen, en ny arbejdsmarkedsydelse til folk, der løber tør for dagpenge, og en kontantydelse til dem, der løber tør for arbejdsmarkedsydelse.
I dag siger SF's formand om de mange ordninger.
- Det var jo midlertidige løsninger. Det hjælper ikke på det langsigtede problem. Men når man er politiker, så er man optaget af de mennesker, der lige nu kommer i klemme, og det var noget af det, vi prøvede at løse, mens vi sad i regering, siger Pia Olsen Dyhr.
Under hele den røde regeringsperiode vokser gruppen af ledige, der står til at falde ud af systemet.
Flere faldt ud end forventet
Tilbage i 2010 var det kun nogle få tusinde, der ifølge den daværende beskæftigelsesminister ville blive ramt i det første år, efter den forkortede dagpengeperiode var trådt i kraft.
- Hvor der i dag er et sted mellem 1000 og 2000, der falder ud af den dagpengeperiode, vi har nu på fire år, så forventer vi, at det bliver et sted mellem 2000 og 4000, sagde Inger Støjberg under lovbehandlingen.
I efteråret 2012 opjusterer den nye regering skønnet til 9-16.000 personer.
Men den daværende Radikale leder ryster ikke på hånden.
- Fordi sådan er det jo. På et tidspunkt kan man ikke være på dagpenge længere, siger Margrethe Vestager.
Se video fra De Radikales sommergruppemøde i 2012:
I dag står det klart at næsten 34.000 personer mister dagpengeretten i 2013.
SF’s formand mener, at de Radikale bærer et stort ansvar.
- Min oplevelse generelt har været, at de Radikale ikke har hjulpet til at løse problemet. Den sidste finanslov, som jeg selv var med til at forhandle, da vi var trådt ud af regeringen, der var det meget tydeligt, at det nærmest var en hellig ko, at man ikke skulle ændre på det her område.
Dagpengesagen afgørende for SF's regerings-exit
Pia Olsen Dyhr mener også, at dagpengesagen var medvirkende til, at SF endte med at forlade regeringen.
- Det har bestemt spillet en rolle. Der var mange i SF, der virkelig havde ønsket en løsning på dagpengeproblemet og længe havde kæmpet for det. De var frustrerede over, at de (Radikale, red.) var blevet så stædige, at det ikke kunne lade sig gøre.
Men Morten Østergaard peger på, at de Radikale var med til at lave hele perlerækken af midlertidige ordninger.
- Så snart det handlede om, hvorvidt mennesker skulle have offentlig forsørgelse i en periode, hvor de var uden arbejde, så fandt vi løsninger. Men hvis det handlede om bare at ville forlænge dagpengeperioden som et slags velfærdsgode i en tid, hvor færre ville komme i arbejde end ellers, så kunne vi ikke. Det handlede grundlæggende om, at regeringen havde som ambition at bidrage til, at flere danskere var i arbejde. Og derfor kunne det jo ikke nytte noget at rulle reformer tilbage, siger Morten Østergaard.
Morten Østergaard: Ingen tvang SF til at gå i regering
Han fortryder kun den midlertidige udskydelse af dagpengereformen. Ellers står han ved alle de midlertidige hjælpeordninger.
- Det var vi med til hele vejen. Og under alle omstændigheder må man, når man er i regering, vedstå sig arv og gæld. Der var ingen, der tvang SF til at gå i regering. Det gjorde de helt af sig selv og endda på det grundlag, som vi var fælles om. Det valgte de så, og det ville jo klæde dem at stå ved det i dag.
I 2014 nedsætter SR-regeringen en dagpengekommission, som skal komme med forslag til, hvordan et nyt dagpengesystem kan se ud.
Kommissionen kommer med sine forslag på mandag, og derefter skal politikerne forhandle et nyt dagpengesystem på plads.
Det kan du læse mere om på dr.dk i morgen.