De danske politikere bliver tvunget til at opkøbe mange huse i området omkring Flyvestationen Skrydstrup, fordi det nye kampfly af typen F35 flytter ind i 2023.
Ellers vil vi ganske enkelt ikke overholde de internationale menneskerettigheder om beskyttelsen af privatlivets fred, vurderer professor i miljøret Peter Pagh fra Københavns Universitet.
- Det har de gjort i Norge, og det vil man på en eller anden måde også være tvunget til i Danmark.
- Tanken er jo, at vi skal kunne bo nogenlunde fredsommeligt i vores bolig. Hvis vi udefra påvirkes så voldsomt af støj, så det er sundhedsskadeligt at være der, skal der være en mulighed for at komme væk. Det har de overordnet løst i Norge, siger Peter Pagh.
Forsvarsministeriet fremlagde torsdag de længe ventede støjberegninger for F35-kampflyet, og de viser, at larmen fra flyet vil overskride Miljøstyrelsens støjgrænser i helt op mod 895 boliger.
Særlov nødvendig
I Norge er F35-kampflyet allerede landet, og her har politikerne været nødt til at afsætte over en milliard danske kroner til støjisolering og opkøb af huse i et område, der er mere end 155 kvadratkilometer stort.
Forsvarsministeriet har tidligere oplyst, at danske støjtiltag vil være "væsentligt mindre", men ministeriet kan altså blive tvunget til at komme på andre tanker, lyder det.
- Vi må erkende, at grundproblemet er, at vi ikke kan have den her flyvestation, uden at den vil genere omgivelserne. Derfor er det vigtige, at naboerne får en mulighed for at komme væk. Det kan kun gøres med økonomisk kompensation, siger Peter Pagh.
Han vurderer, at det er nødvendigt at strikke en særlov sammen for at imødegå problemerne, fordi det med de nuværende regler om miljøgodkendelse ikke er muligt.
I øjeblikket er det Haderslev Kommune, hvor Flyvestationen Skrydstrup ligger, der har ansvaret for at føre tilsyn med det store militære anlæg.
- De har ingen mulighed for at regulere. Derfor er det mere indlysende med en statslig lov og en statslig myndighed, der står for godkendelsen og tilsynet med det her, siger Peter Pagh.
Model klar efter sommerferien
I forbindelse med metrobyggeriet i København bistod Peter Pagh en række støjramte beboere, og det bruger han nu som eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis der ikke laves en.
- Det viste, hvor galt det kan gå, fordi man troede, at man kunne regulere igennem miljøbeskyttelsesloven og sige til folk, at de ville få lidt penge, og så skulle naboerne kunne tåle mere sundhedsskadelig støj.
- Det afviste klagenævnet, og man endte så med at sige, at miljøbeskyttelsesloven gælder ikke for metrobyggeriet, siger Peter Pagh.
Først efter sommerferien er Forsvarsministeriet klar med en kompensationsordning for de udsatte naboer.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) indkalder nu til drøftelser om en kompensationsordning og vil ikke på nuværende tidspunkt vurdere, hvor mange penge der skal afsættes.