Der gik ikke lang tid fra historierne om hvidvaskningsskandalen i Aserbajdsjan i går ramte verdens medieflader til hjemmesiden for den internationale journalistorganisation OCCPR blev blokeret for landets borgere.
På OCCPR kunne borgerne ellers læse mere om, hvordan deres regering har delt godt 18 milliarder kroner ud til udenlandske politikere, embedsmænd, mediefolk og kulturpersonligheder, som alle har det til fælles, at de taler pænt om det aserbajdsjanske styre.
Og det siger meget om landet, som der ikke er blevet talt meget om herhjemme, bortset fra dengang de var vært for Melodi Grand Prix.
Et familiediktatur
Aserbajdsjan er en gammel Sovjetrepublik, som blev selvstændig i 1991.
Siden 1993 har Alijev-familien siddet tungt på magten. Først repræsenteret af Hejdar Alijev, en tidligere KGB-chef, der sad på magten til 2003, hvor han gav magten videre til sin søn, den nuværende præsident Ilham Alijev.
I februar i år blev Ilhams kone Mehriban desuden udnævnt til den magtfulde hverv som vicepræsident, og med en forfatningsændring har parret også sørget for, at deres nu 19-årige søn Hejdar - opkaldt efter sin farfar - engang kan overtage magten.
- Det er et familiediktatur, siger europaekspert Uffe Østergaard, professor emeritus på Copenhagen Business School.
Hvidvaskningsskandalen kort
- •
Aserbajdsjan har i årene 2012 til 2014 sendt 18 milliarder kroner gennem fire konto i Danske Banks filial i Estland.
- •
Det viser dokumenter, som Berlingske er kommet i besiddelse af.
- •
Pengene er blevet overført til udenlandske politikere, embedsmænd og mediefolk med det formål at købe sig til positiv international omtale af Aserbajdsjan
- •
Danske Bank burde ifølge en lang række eksperter have opdaget de mistænkelige overførsler.
Godt nok afholder landet valg, men der er altid meldinger om valgsvindel. Under sidste præsidentvalg i 2013 vakte det opsigt, at det officielle valgkontor allerede dagen før valget ved et uheld sendte en meddelelse ud, der udråbte Alijev til vinder.
Dagen efter genvandt han præsidentposten med over 80 procent af stemmerne.
- Hvis man kan holde informationerne om det nede, så ser det hele jo lidt mere acceptabelt ud. For de vil gerne fremtræde som en pæn stat i verden. Men det er det ikke, siger Uffe Østergaard med henvisning til de nye afsløringer, der viser, at landet blandt andet har betalt penge til den tyske politiker Eduard Lintner, der var valgobservatør under valget.
En af grundene til, at landet gerne vil fremstå som en legitim stat er konflikten i Nagorno-Karabakh. Et bjergområde, som Aserbajdsjan siden 1990'erne har kæmpen med nabolandet Armenien om.
- De er medlem af FN og vil gerne se ud som om, de følger almindelige spilleregler i international politik for at få støtte eller accept til at generobre Nagorno-Karabakh. Det er hensigten, siger Uffe Østergaard.
Derfor har det også været vigtigt for styret at få lov at være værter for en europæisk begivenhed som Melodi Grand Prix, og præsident Ilham Alijev udbreder også dagligt på engelsk de gode historier om sit land på Twitter.
For nylig skrev han blandt andet, at alle socioøkonomiske problemer er løst, og at landets borgere lever i et sikkert land med fred og gode fremtidsudsigter.
https://twitter.com/presidentaz/status/899882560209252353
Kritikere forsvinder
Det gælder dog ikke kritikere af styret.
For eksempel blev den 22-årig studerende Gijas Ibrahimov, der er medlem af oppositionspartiet Nida, ifølge Amnesty International sidste år idømt 10 års fængsel for at have lavet en regeringskritisk grafitti på et mindesmærke for den tidligere præsident Hejdar Alijev.
- Det er ikke et land, hvor det er klogt at være i opposition - så forsvinder man, siger Uffe Østergaard.
I samme boldgade har landet ifølge organisationen Reportere uden Grænser anlagt sag mod to franske journalister, som de mener har hånet landet ved i en nyhedsudsendelse at kalde det et diktatur. Ligesom flere medier er blevet lukket, og mange journalister er flygtet ud af landet. Ifølge Reporter uden Grænser er mindst 16 journalister og bloggere i øjeblikket fængslet i landet.