Politiet efterlyser mistænkt efter skud på Christiania

En cirka 25-årig mand er efterlyst, efter to betjente er ramt af skud på Christiania.

Politiet kommer nu med en efterlysning af en mand, de mener har forbindelse til skyderiet på Christiania i aftes.

Manden beskrives som cirka 25 år og cirka 175 centimeter høj. På et billedet, politiet har distribueret er han langhåret, men politiet oplyser, at han kan være korthåret nu.

Københavns Politi har sat alle kræfter ind på at få fat i gerningsmanden, der er kendt af politiet, og kendt i relation til Christiania. Politiet ønsker af efterforskningsmæssige hensyn ikke at offentliggøre hans navn.

Politiet efterlyser udover den formodede gerningsmand en person, mens en med tilknytning til gerningsmanden er anholdt.

To betjente og en civil blev ramt af skud under en rutinemæssig politiopgave i forbindelse med hashhandel i Pusherstreet. Den ene betjent blev ramt i hovedet, den anden i benet, mens den civile blev ramt i låret.

Betjenten, der blev ramt i hovedet, er natten til torsdag i livsfare.

Se politiets pressemøde fra kl. 6.00 i morges:

Opdateret kl. 08.30 Billedet af den eftersøgte er fjernet, efter manden er blevet anholdt.