OVERBLIK Omstridt kvotesystem vendte op og ned på dansk fiskeri og lokalsamfundet

De såkaldte kvotekonger har, som navnet antyder, nydt godt af, at det danske fiskeri med virkning fra 2003 blev omlagt.

Og måske lidt for godt. Rigsrevisionen kritiserede tilbage i august i usædvanligt hårde vendinger Miljø- og Fødevareministeriets administration af kvoterne, der har ført til, at de er blevet samlet på få hænder.

Men Danmarks kvotesystem og dets forvaltning er ikke bare historien om kvotekonger og ministernæser. Det er også et spørgsmål om miljø, lokalsamfundet og arbejdsmiljø.

Her er et overblik over, hvem og hvad der er påvirket af Danmarks nuværende kvotesystem.

Kvotekongerne

Med omlægningen af fiskeriet fik fiskerne mulighed for at opkøbe kvoter fra andre fiskere og dermed mulighed for at udvide forretningen. Med en større mængde kvoter kunne der optages yderligere lån i banken og investeres i nye og større kuttere.

Med i rammerne for det nye fiskeri var der også en betingelse om, at fiskekvoterne ikke måtte havne på for få hænder. Men som rapporten fra Rigsrevisionen beskriver, så er kvoterne stik imod planen blevet koncentreret på få hænder, og nogle fiskere er blevet mangemillionærer på omlægningen. Ifølge Rigsrevisionen har nogle af storfiskerne måske endda brudt loven.

Fiskene

Ser man hele affæren fra fiskenes synspunkt, så var omlægningen af fiskerisystemet rent faktisk en positiv ting, fortæller Poul Holm, professor i maritim historie og professor i miljøhistorie ved Trinity College Dublin.

Det gamle system virkede ganske enkelt ikke, forklarer han.

- Det ansporede utallige kriser, hvor man var nødt til at gribe ind. Kvoterne blev overskredet, der var ulovligt fiskeri, og overvågningen af systemet virkede ikke.

- Overfiskeriet er i dag ikke ophørt, men det er mere under kontrol og mere gennemskueligt, så fiskene har vundet, siger han.

Lokalsamfundene

Med kvotesystemet, som vi kender det i dag, er der altså sket forbedringer på visse fronter, men medaljen har en bagside, siger Poul Holm.

- Mange fiskerihavne, sandsynligvis et halvt hundrede, er lukket, og det har medført en ekstrem ulighed, hvor ganske få er blevet mangemillionærer på samfundets bekostning. Det er gaver, vi har givet, uden at være bevidst om, hvad vi foretog os, siger han.

Siden markedet blev givet frit, er der kommet færre aktive fiskere og færre skibe. Det betyder også, at en lang række havne har mistet fiskeriet som et erhverv. Afledte erhverv som værfter eller isværker på havnen er kommet under pres.

Det medfører en slags social skævvridning, siger Poul Holm.

- Først og fremmest mister en lang række havne deres indtægtsgrundlag, og der er sideomkostninger, man ikke har taget højde for i fiskeripolitikken. Det er de afledte indtægter ved en fiskerihavn og også evnen til at opretholde et levedygtigt småsamfund.

Mens nogle mindre havne ikke har haft gavn af kvotesystemet, er der samtidig havne, der er blomstret og har fået flere arbejdspladser på grund af storfiskeriet, men det kan være en ustabil tilstand, siger Jeppe Høst, der er senioranalytiker i konsulentfirmaet Oxford Reseach og har skrevet ph.d. om kvotesystemet.

- Nogle havne i Nordjylland og Vestjylland har lukreret, hvor der er sket en vækst i kvoter, men selv der tror jeg, at man oplever en ustabilitet, fordi det er så koncentreret. Forstået på den måde, at rykker et stort skib med mange kvoter fra for eksempel Hanstholm til Hirtshals, så kan balancen rykke sig.

Unge fiskere

Med det nye system er det blevet en udfordring for den næste generation af fiskere at komme ind på markedet som selvstændige. For ud over købet af skibet skal der købes dyre kvoter.

- Startomkostningerne er voldsomme. Skal man købe sig til kvoter, taler man om millioner, der skal finansieres, og muligheden for at avancere til skipper er blevet begrænset, siger professor Poul Holm.

Samme argument har Jeppe Høst.

- Vil man være på eget skib, er man nødt til at lave overgangsaftaler, procentvise investeringer og have banken med inde over ret tidligt. Det ser vi også eksempler på i dag, men vi mangler at se, hvordan de allerstørste fiskerier vil blive efter generationsskiftet. Det virker svært at forestille sig, at de unge mennesker kan involvere sig, men man kan derimod forestille sig, at det bliver forskellige aktieselskaber eller kapitalfonde.

Arbejdsforholdene

En af formålene med reformen var blandt andet at forbedre problemet med for stor og gammel fiskerflåde. Det er lykkedes, og det har blandt andet betydet bedre arbejdsforhold for dagens fiskere, siger Poul Holm.

- Det var helt nødvendigt at få moderniseret, hvad man romantisk kunne kalde de gamle blå trækuttere. Forholdene sled på fiskerne, også i en ganske ung alder, og alt for mange fiskere endte nedslidte på landets plejehjem. For at få fiskeriet ind i et moderne arbejdsmiljø har det været helt nødvendigt med en bedre økonomi, og det har omlægningen medført, siger han.

Som Rigsrevisionen skriver i deres rapport: "Generelt har udviklingen fulgt devisen: jo større fartøjer, jo bedre økonomi."

I rapporten konstaterer Rigsrevisionen, at små fartøjer under 15 meter har haft en utilfredsstillende økonomi i hele perioden 2003, hvor det nye kvotesystem trådte i kraft, til 2010.

I 2005 vedtog politikerne ellers ’kystfiskerordningen’, der skulle sikre, at mindre erhvervsfiskere stadig ville spille en rolle i dansk fiskeri.

- Men det har været et virkeligt dårligt system for kystfiskere og lokalt fiskeri, siger Jeppe Høst.

- Vi missede at se på, om kystfiskeriet havde et udviklingspotentiale, for det er mere eller mindre afviklet med det system, vi har i dag.

- En, som gerne vil drive fiskeri omkring for eksempel Kerteminde eller Bornholm, møder en kvotemur. Og den eneste måde, man kan betale lejen, er ved at knokle mere for at få det til at køre rundt, eller investere og blive afhængige af lån.

FAKTA - kvoterne og kritikken