Tillykke til Ellen Adelaide Brandenborg!
Hun runder torsdag den 7. januar 110 år. Kun én dansker er ældre end hende, nemlig Signe Højer fra Silkeborg, der rundede det skarpe hjørne den 1. november 2015.
Men der er et større, yngre kuld på vej mod rekorden.
48 personer er fyldt 105 år, og flere end 1.000 danskere har rundet de 100. Det viser et udtræk fra Danmarks Statistik, som også fortæller, hvordan de ældre borgere er fordelt på kommuner. Tallene er fra 1. oktober 2015.
For overskuelighedens skyld har vi valgt at dele den danske alderdom op på regioner.
Herunder kan du se to af de fire ældste danskere. Dr.dk har desværre ikke billeder af Signe Højer og George Jensen.