Der ligger en lille bunke af lange, grønne bønner tilbage på tallerkenen.
Øset op med intentionen om at sørge for, at der kommer lidt ekstra vitaminer og andre gode ting i den lille børnekrop, som endnu sidder på stolen ved spisebordet. Aftensmåltidet i en helt almindelig dansk børnefamilie er ved at være slut, og bønnerne er urørte.
Men det gør ikke de grønne bønner bedre, at forældrene lokker med dessert, hvis de bliver spist - eller omvendt: Truer med at barnet ikke får dessert, hvis bønnerne bliver spist.
Ifølge en ny rapport fra Aarhus Universitet, hvor forskere har undersøgt, hvordan forældre forsøger at få deres børn til at spise sundt og bæredygtigt, bliver gode madvaner skabt ved, at forældrene går forrest som gode eksempler og tager børnene med i både køkkenet og på indkøb.
- Børnene skal involveres, så de selv tager ansvar - for eksempel ved at lave mad og at handle ind, forklarer Alice Grønhøj, som er lektor ved Aarhus Universitet.
I samme åndedrag påpeger hun, at det selvfølgelig kan være svært i en travl hverdag. Men når hun og hendes kolleger har sammenholdt eksisterende forskning med både en spørgeskemaundersøgelse og konkrete interview, er det den slags, forældrene selv siger, de har succes med.
Det handler om ikke at give op, om at holde fast i de sunde madvarer, og om at sørge for, at der er masser af den slags i køleskabet og i køkkenskufferne.
- Det, man ikke skal gøre, er at tvinge børnene til at spise eller at bruge mad eller søde sager som belønning, siger Alice Grønhøj.
Usunde snacks-symptomet
Alice Grønhøj understreger, at der er en verden til forskel på strategierne for at få et toårigt barn til at spise sundt og et 12-årigt.
Men der er også forskel på, hvordan forældrene går til opgaven.
- Forældre er meget fokuserede på sundhed for de små børn, men de giver mere slip, når det gælder den 12-årige, og helt konkret kan vi se det i forældrenes forhold til, om de større børn får adgang til usunde snacks, siger Alice Grønhøj og fortsætter:
- Der er et stort fokus på sunde snacks til små børn, og så giver man slip, når de bliver større, så frekvensen af usunde snacks stiger med alderen.
Skråplan
Rapporten er faktisk allerklarest i sin konklusion om, hvad forældre ikke bør gøre - og hvad de også selv fortæller, at de har dårlige erfaringer med.
- Gammeldags strategier om at bede børn om at spise, hvad der bliver serveret, eller om at spise op holder ikke, siger Alice Grønhøj.
Og selvom det i øjeblikket kan være fristende at lokke med noget sødt for at få børnene til at spise noget sundt, er det et skråplan på lang sigt, forklarer hun.
- Hvis man bruger de usunde ting som belønning, så mærker man dels ikke efter, om man er mæt, så det har en uheldig virkning i forhold til barnets selvregulering, og derudover har det en negativ virkning, fordi mad så bliver en ting, man kan bruge til at dulme noget andet, siger Alice Grønhøj.
Den slags er som bekendt lettere sagt end gjort, og det er måske det allervigtigste, mener Alicie Grønhøj.
For forældre kan fortælle og forklare nok så meget. Det er deres egne vaner, der er vigtigst, for de smitter af på børnene.