Morten Salomo og Henrik Holm Sandby bor begge med deres børnefamilier i en nyere rækkehusbebyggelse på Holmen i København.
Deres huse er helt ens og på 137 kvadratmeter. Deres små grunde med en lille forhave og baghave har præcis den samme størrelse: 71 kvadratmeter. Rækkehusene er begge vurderet af Skat første gang i 2011, og Skat har i 2013 vurderet deres grundeens til 815.300 kroner.
Alligevel betaler Henrik Holm Sandby i nr. 130 næsten tre gange så meget i grundskyld som naboen i nr. 160, skriver Politiken søndag. En kontant forskel på 17.619 kroner om året.
- Jeg kan ikke forstå, hvorfor der skal være den forskel. Der burde jo være lighed for loven og rimelighed i tingene. Det her virker som vilkårlighed, siger Henrik Holm Sandby til Politiken.
Uoverensstemmelse med reglerne
Politiken har gennemgået vurderingerne fra de seneste fire år for de 80 rækkehuse. Gennemgangen viser ifølge avisen, at Skat har begået en række fejl - blandt andet ved uden lovhjemmel at ændre grundværdier og fjerne reglen om, at grundskylden højst må stige med 7 procent om året.
- Det er ikke i overensstemmelse med reglerne. Det er simpelthen forkert, siger Thomas Booker, der er advokat i firmaet Lett og samtidig forsker i ejendomsbeskatning ved Aarhus Universitet, til Politiken.
Skats underdirektør Sanne Kjær erkender, at der er begået en række fejl. »Fejlen er, at vi har foretaget nogle omberegninger uden hjemmel. Der er tale om menneskelige fejl, som vi nu retter, siger Sanne Kjær til Politiken.
Mange må betale
Lidt over halvdelen af de 80 grundejere betaler omkring 10.000 kroner om året i grundskyld. Resten skal betale omkring 30.000. Og selv efter at Skat har rettet sine fejl, vil en stor del af boligejerne - dem, der har købt de nyeste huse - komme til at betale den høje grundskyld, oplyser Skat over for Politiken.
Hvis det er tilfældet, er der tale om »en ulighed, som følger af lovgivningen«, siger Søren Mørup, professor i skatteforvaltningsret på Aarhus Universitet. »Den ulighed kan Skat ikke gøre noget ved. Det er lovgivningen, som i givet fald må laves om«, siger han til Politiken.
Det har skatteminister Benny Engelbrecht (S) dog ingen tanker om. Ministeren har for 13. gang afvist at lade sig interviewe af Politiken om de vilkårlige ejendomsskatter. Men han skriver i et mailsvar, at han godt kan forstå, at det »ved første øjekast kan se mærkværdigt ud« med forskellene.
De ville forsvinde, hvis man ophævede loftet over, hvor meget grundskylden må stige, påpeger ministeren:
- Men på samme tid ville grundskylden med et hug stige markant for rigtig mange boligejere. Det ønsker jeg ikke, skriver ministeren til Politiken.
/ritzau/