Flere folkeskolelærere end sidste år får nu mulighed for at rette stile om aftenen og at forberede sig hjemmefra.
Sidste skoleår var der i 52 ud af landets 98 kommuner krav om, at lærerne skulle lægge al deres arbejdstid på skolen.
Men i år er det antal faldet til 34. Det viser en rundspørge, DR Nyheder har foretaget blandt skolecheferne i samtlige kommuner.
Udviklingen glæder Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.
- Det er et udtryk for, at man vil et samarbejde lokalt, og det er helt klart til fordel for folkeskolen. Så det er jeg rigtig glad for, og jeg håber, at der kommer endnu flere kommuner med, siger han.
Ny arbejdstidsaftale
Ændringen sker efter et længere forløb, hvor der har været fokus på lærernes arbejdstid.
Tilbage i 2012 kom daværende undervisningsminister Christine Antorini (S) med et skoleudspil, der blandt andet lagde op til, at lærerne skulle bruge mere af deres arbejdstid på skolerne.
- Det er vigtigt, at lærerne er på skolen, når de forbereder sig i teams, og er til rådighed for elever og forældre. Så behøver forældrene heller ikke at vente til om aftenen, før de kan få fat på læreren, sagde hun dengang til Berlingske.
Konflikt om arbejdstid
Både Kommunernes Landsforening (KL) og Skolelederforeningen bakkede Christine Antorini op, og KL tog kravet om mere tilstedeværelse på skolerne med i sine forhandlinger i 2013 om lærernes arbejdstid.
Det var de forhandlinger, der brød sammen og endte med en 25 dage lang lockout af folkeskolelærerne i april 2013. KL og Lærernes Centralorganisation kunne ikke blive enige, og lockouten sluttede først, da Folketinget greb ind med en ny lov.
Loven trådte i kraft for et år siden, og den gav - ligesom KL ønskede - skolelederne mulighed for at bestemme over lærernes arbejdstid, og hvor lærerne skulle være i deres arbejdstid.
"Fordel for folkeskolen"
Resultatet af loven blev, at 53 kommuner sidste skoleår krævede, at lærerne skulle være til stede på skolerne i al deres arbejdstid. Det viser DR Nyheders rundspørge.
Men 18 af dem har altså nu sadlet om, så lærere i 64 kommuner fra dette skoleår selv kan styre, hvor de vil lægge dele af deres ugentlige arbejdstimer.
Anders Bondo Christensen vurderer, at der er langt mere fleksibilitet i de kommuner, hvor der er indgået lokale aftaler om arbejdstiden, og at det i det lange løb styrker børnenes undervisning.
"Ingen rigide krav fra KL"
Formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler (K), har tidligere været fortaler, at kommunerne skulle undlade at indgå lokalaftaler med lærerkredse om arbejdstiden.
Men nu løfter han ingen pegefinger mod de 64 kommuner, der giver lærerne mulighed for at lægge arbejdstimer uden for skolen igen – sådan som de kunne før lovindgrebet.
- De nye arbejdstidsregler gør jo, at udgangspunktet er, at man skal være på sin arbejdsplads i sin arbejdstid, men det er jo ikke noget rigidt krav om, at det skal være sådan, siger han og tilføjer:
- Det er kun et år siden, at danmarkshistoriens største reform af den danske folkeskole trådte i kraft samtidig med de nye arbejdstidsregler. Så det er jo meget naturligt, at man justerer lidt i rammerne, når man nu har fundet den rigtige måde at indrette tingene på.
Tillid fra undervisningsministeren
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) bakker også op om de lokaler aftaler og har tillid til, at skoler, lærere og kommuner imellem kan finde de bedste løsninger til at styrke skolen.
- Det vigtige er jo, at vi får en stærkere folkeskole, hvor eleverne lærer mere, og hvor vi også sikrer, at de elever, der måske har læringsvanskeligheder eller ikke trives, får en bedre skolegang, siger hun.
Øverst i artiklen kan du se, hvilke regler der gælder for lærernes arbejdstid på og udenfor skolen i de enkelte kommuner.