Der er forskel på folk og ikke mindst deres lønninger. Og det er nok de færreste, der er fuldt ud tilfredse, når den månedlige løncheck dukker op på kontoen.
Men hvor skidt står det egentlig til, når du sammenligner dig med resten af danskerne? Det kan du nu få svar på i grafikken ovenfor.
Her kan du indtaste din månedsløn inklusiv pension og gætte på, hvor stor en anden af danskerne der tjener mindre end dig. Så får du svaret på, hvor meget din løn, SU eller dagpenge egentlig er værd.
DR indsamler svarene for at finde ud af, om danskerne ved, hvor mange der tjener mindre end dem. Vi lagrer ingen personlige oplysninger i databasen, og det vil ikke efterfølgende være muligt for DR eller andre at spore hverken gæt eller løn tilbage til enkeltpersoner.
DR sætter fra uge 9 og fire uger frem fokus på ulighed. Det sker blandt andet med et stort liveshow torsdag den 10. marts, hvor du sammen med vært Kaare Quist har mulighed for at blive klogere på danskernes lønninger. Her kan du også få svar på, hvor gode danskerne er til at gætte, hvor mange, der tjener mindre end dem i grafikken ovenfor. Det er den 10. marts klokken 20 på DR1
Rettet 4/3 2016: På grund af en mindre fejl i det oprindelige datasæt, kan enkelte personer i grænsetilfælde havde fået oplyst at høre til en højere indkomstgruppe end reelt. Der er dog højst tale om en afvigelse på én procentpoint. Fejlen er nu rettet og DR beklager.
https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1129346310449225