Vi er en skov i Midtjylland, og regnen siler ned. Lige præcis hvor vi er, har jeg lovet ikke at fortælle - men mere om det senere.
På skovstien går en ung mand i friluftstøj. Hans navn er Felix Boecker, og foran ham snuser en sort hund i kanten, der hvor stien møder skovbrynet.
Hunden hedder Riga og er en blanding af en collie, en labrador og en schæfer.
Og så er hun - sammen med sin ejer - ved at finde ud af, hvordan vi bedst holder styr på ulven i Danmark i fremtiden.
- Jeg kan se på hendes kropsprog, om hun har færten af dyrespor. Og jeg har trænet hende til at reagere på ulv, fortæller Felix Boecker, der er vildtbiolog og studerende ved Freiburg Universitetet i Tyskland.
I Boeckers hjemland, Tyskland, er der ingen tvivl: ulven er kommet tilbage, og der er endda mange af dem. I Boeckers delstat, Sachsen, har de hele 10-12 ulveflokke.
Derfor har de en række folk som Felix Boecker, der arbejder koncentreret med at holde styr på det sky rovdyr.
Forskernes strid om ulven
Her i landet er ulven også en varm kartoffel. Siden det hundelignende dyr blev set for første gang i næsten 200 år på dansk jord i 2012, har ulven været årsag til meget debat - og sågar videnskabelig strid om spørgsmålet: hvor mange ulve har vi egentlig?
I begyndelsen af juni måned kom den foreløbige kulmination på den strid, da forskerne ved Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum i Aarhus måtte trække de kort, der viser ulvens udbredelse i Danmark, tilbage.
Her lød buddet først på, at 40 ulve havde lagt vejen forbi. Det tal var baseret på DNA-prøver af ulvelorte, som frivillige har samlet ind i store tal.
Men metoden, som forskerne brugte til at undersøge lortene, viste sig for usikker, og det endte altså med, at materialet måtte trækkes tilbage. Resultatet er, at vi i dag kun har stensikre beviser for, at der har været fire ulve i Danmark.
Ulven er der
Forskerne er dog overbevist om, at der nok skal være flere - og særligt, at der nok skal være flere på vej. Det er derfor, vi er her i dag. Forskerne på Aarhus Universitet arbejder på at skaffe nye og sikre beviser for ulvens tilstedeværelse i Danmark.
Peter Sunde er seniorforsker og ansvarlig for ulveovervågningen på Aarhus Universitet, og han har sat gang i det arbejde, der skal danne et klart billede af, hvor mange ulve her er.
- Det ene del af det er, at vi skal have en status på, hvor mange ulve der er i Danmark her i 2016 - og så er vi ved at udvikle nogle metoder, der gør, at vi mere systematisk kan gå igennem et område og derefter med sikkerhed vide, om der er ulv eller ej, fortæller Peter Sunde.
Allerede fundet lorte
På skovstien i Midtjylland leder hunden Riga koncentreret videre, med snuden begravet i mos, små grantræer og græstuer.
Riga og ejer Felix Boeckers opgave her er at finde de metoder, der skal benyttes i fremtiden. Men det ser også ud som om, de allerede har fundet nogle spor fra ulven.
- Jeg har allerede fundet nogle ekskrementer, men den endelige validering vil blive foretaget af tyske ulveeksperter, der har opbygget erfaring gennem 15-16 år, fortæller Felix Boecker.
Ulven overvåges
Den nye strategi for ulveovervågningen går dog langtfra kun på Rigas fire ben. Frivillige spiller en stor rolle - og en af dem er Simon Bomholt, der til daglig er skolelærer og derudover altså en stor ulveentusiast i regi af gruppen Projekt Dansk Ulv.
Han fører nu an i rask trav gennem den drivvåde skov, over bakker og væltede træstammer. Vi er på vej for at se til et af de vildtkameraer, der sidder rundt om i skovene.
Det er små kameraer, der tager et billede, når noget bevæger sig.
- Her sidder det, fortæller Simon Bomholt.
Inden i kameraet gemmer sig et hukommelseskort, som lagrer de billeder, kameraet fanger.
- Det, vi håber på, er jo, at der en dag går mere end én på et kamera. Vi kan gå ud og lede efter lorte, vi kan lede efter spor - men det er ikke nok til at bevise, at vi måske har et ynglende par. Hvis vi en dag får et billede eller en videosekvens med to individer på, så bliver man nødt til at forholde sig til det, siger Simon Bomholt.
Ingen ulve - i dag
Dagens gennemgang af kameraet billedmateriale byder - desværre - ikke på nogen ulve. Der er til gengæld masser af hjorte, der fredfyldt græsser i skovbrynet på billederne. Kameraet, som vi tømmer her, har ellers tidligere fanget noget, der i hvert fald for en lægmand ligner en ulv. Det var i december sidste år.
- Og på det tidspunkt, hvor det blev taget, stod vi 500 meter herfra og tømte et andet kamera, fortæller Simon Bomholt begejstret.
Heller ikke i dagens andet vildtkamera gemmer der sig friske billeder af ulven.
Database fyldt med ulve
Men når der dukker ulve op på billeder, der er af så høj kvalitet, at der ikke er tvivl om, at det er ulv, vil de komme til at indgå i en database på Naturhistorisk Museum i Aarhus.
Det samme vil ske, når en lort, som hunden Riga eller en frivillig indsamler finder, viser sig rent faktisk at være lagt af en ulv.
- Man kommer til at kunne se, hvor ulven har været, og hvor den er indenfor relativt kort tid. Vi vil opdatere databasen indenfor relativt kort tid, i takt med at vi modtager informationer fra offentligheden, fortæller Kent Olsen, der er forskningsansvarlig på Naturhistorisk Museum i Aarhus.
Hemmelig af en årsag
Man vil dog ikke kunne komme til at se præcis, hvor ulven har været henne. For ulvens popularitet kunne betyde, at ulveinteresserede ville valfarte til de steder, hvor ulven er set. Derfor holder forskerne kortene tæt på kroppen - og jeg må ikke fortælle præcis, hvor vi er henne.
- Vi sørger for at sløre positionerne, sådan at folk ikke vælter ud i de private skove. Men på net af 10 gange 10 kilometer vil man kunne se, hvor ulven har været.
Regnen er stilnet af, og dagens ulvejagt er forbi. Riga har ikke fundet nogle spor af ulv i dag. Men dens ejer er overbevist om, at der nok skal være en del ulve i Danmark.
- Vi må vente lidt endnu - men jeg tror, vi får nogle interessante resultater, siger Felix Boecker.