På seks år er den grønne PSO-afgift, som forbrugere og virksomheder betaler via elregningen, mere end fordoblet.
For en familie med et gennemsnitligt elforbrug på 4.000 kilowatttimer om året er udgiften til PSO steget fra 392 kroner i 2010 til 912 kroner i 2016.
Forklaringen er først og fremmest den faldende el-pris.
Landets politikere har besluttet sig for at hjælpe den grønne omstilling på vej, så flere investerer i grøn energi som vindmøller og solceller. Men det kræver et økonomisk incitament.
Det giver PSO-afgiften, fordi den tilbyder for eksempel vindmølleparker en fast, høj pris, der er uafhængig af el-markedet.
Så når el-prisen går ned - og dermed den pris en vindmøllepark sælger sine kilowatttimer til, så går PSO-udgiften op for at kompensere.
- Hvis det koster 79 øre per kilowatt at bygge en havvindmøllepark, så giver PSO'en et tilskud op til de 79 øre. Hvis markedsprisen er 79 øre, får selskabet nul kroner i tilskud. Men hvis den er 10 øre, får man 69 øre i tilskud. Det er forskellen op til de 79 øre, som PSO-afgiften går til, siger Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi.
Typisk binder staten sig til at lukke hullet op til den grønne el-pris i ti år.
Selv om PSO-afgiften æder en større og større del af danskernes el-regning, betyder den lavere el-pris, at danskernes samlede el-udgifter ikke går op.
Tommelfingerreglen er, at hver gang el-prisen falder en øre, stiger PSO-afgift med en halv øre.
- Men det rammer danske virksomheders konkurrenceevne. Og så er vi landet i det paradoks, at afgiften på el er langt højere end på olie og brændstof. Det betyder, at omlægningen til grønne og bæredygtige løsninger går meget langsommere, siger Lars Aagaard.
- •
Danske el-forbrugere betalte i 2012 3,6 milliarder kroner i PSO-afgift.
- •
Men prisen er nu mere end otte milliarder kroner, og en fremskrivning fra Energi-, Forsynings- og Klimaiministeriet viser, at PSO-afgifterne frem mod 2020 vil stige med 70 procent mere end budgetteret i energiaftalen i 2012 - svarende til 16 milliarder kroner.