Når Kina sender noget af deres mest avancerede militære isenkram på øvelse i danske farvande, skal det først og fremmest ses som et politisk signal.
Det vurderer lektor Liselotte Odgaard, der forsker i kinesisk militær og diplomati ved Forsvarsakademiet.
En kinesisk flådeenhed bestående af en missildestroyer, en fregat og et forsyningsskib sejler lige nu gennem danske farvande som led i en fælles militærøvelse med Rusland.
- Der er en stærk signalværdi. De viser sig frem og viser, at de står sammen med Rusland. Kina og Rusland har et tæt samarbejde, når det handler om at skubbe det vestlige alliancesystem tilbage i deres nærområder, siger Liselotte Odgaard.
- Nu er turen kommet til Østersøen, hvor Rusland holder flådeøvelse. Kina deltager med deres tre skibe for at signalere, at de er enige med Rusland i, at det er Vesten, der truer Rusland, og ikke omvendt, fortsætter lektoren.
Kina står sammen med Rusland
Den russiske flådestyrke har tidligere været med i øvelser i Kinas nærområde, blandt på Den Koreanske Halvø og Det Østkinesiske Hav, men det er første gang, at Kina deltager i øvelser i Østersøen i det omfang, som det lige nu er tilfældet.
- Det skal ses i lyset af det øgede spændingsniveau i Østersøen. Russerne har installeret missiler i Kaliningrad rettet mod Europa, og Nato har sendt tropper til de baltiske lande. Kineserne vil vise, at de står sammen med Rusland om at reagere på det, de opfatter som vestlig dominans i deres nærområde, siger lektor Liselotte Odgaard.
Ifølge Forsvarets Operationscenter forventes en flådeenhed fra Ruslands Østersøflåde at sejle ind i dansk farvand om nogle dage som et led i den russisk-kinesiske øvelse.
- Russerne sender to større atomenheder - en atomubåd og en atomkrydser, der er et atomdrevet krigsskib, fortæller vagtholdsleder Klaus Thing Rasmussen.
Svenske og finske medier skriver, at det er den 172 meter lange russiske atomubåd TK-208, med navnet Dmitry Donskoi, der indgår i den russisk-kinesiske øvelse i Østersøen. Ubåden er konstrueret til at sejle med nukleare sprænghoveder og bruges i dag som testplatform for ballistiske missiler.
Det er FN's havretskommission, der sikrer udenlandske krigsskibe fri passage gennem danske farvande. De bliver eskorteret af patruljeskibe fra Søværnet.
Ifølge lektor Liselotte Odgaard er der ikke grund til at være bekymret over militærøvelsen i Østersøen.
- Men vi skal tage højde for det øgede spændingsniveau, fordi vi er et Nato-land og indgår i indsatsen i Baltikum. Og vi skal undgå at virke unødigt truende over for Rusland.
Liselotte Odgaard pointerer, at Nato-landene også laver fælles militærøvelser i Kinas nærområde, og at Kina allerede er til stede i Danmark og resten af Vesten på andre områder.
- I dag er alle stormagter til stede overalt, og Kina er massivt til stede i form af investeringer og involvering i central infrastruktur. Det er ikke som under den kolde krig, hvor der var en geografisk opdeling af verden.
- Men vi skal ikke forvente eller frygte, at Kina bliver en militærmagt i vores nærområde. Det har de ikke nogen interesse i. Det er mere et politisk signal.
Den russisk-kinesiske militærøvelse er en del af det fælles forsvarsprojekt 'Joint Sea 2017'. Øvelsen vil foregå i Østersøen ud for den russiske Kaliningrad-enklave.
De russiske atomdrevne flådefartøjer vil bevæge sig videre gennem den finske golf for at nå til Sankt Petersborg, hvor der er planlagt en stor militærparade.