Trods myndighedernes anbefalinger bliver færre spædbørn landet over ammet fuldt i deres første måneder af livet.
Det viser nye data for perioden 2012-2014, som DR’s Undersøgende Databaseredaktion har indsamlet fra Børnedatabasen.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er mælk fra mors bryst ellers den bedste næring for en baby i de første seks måneder af livet – hvis mor og barn vel og mærke trives med det.
De nye tal viser, at andelen af børn, der bliver ammet fuldt ud, til de er to uger gamle, er faldet fra 89,3 procent i 2012 til 86,7 procent sidste år.
For børn, der er 17 uger gamle, er andelen, der bliver ammet fuldt ud, faldet fra 55,8 procent til 52,7 procent.
- Forskellene er ikke store, men over de tre år ser det ud til, at der er en beskeden nedadgående tendens, siger Kim Fleischer Michaelsen, professor i børneernæring ved Københavns Universitet.
Tallene fra Børnedatabasen viser, at kun 9,8 procent af de danske børn bliver ammet fuldt, til de er de anbefalede seks måneder gamle.
Kim Fleischer Michaelsen understreger, at det er vigtigt også at medtage dem, der ammer delvist, selvom de ikke fremgår af statistikken, og at mødre i Danmark og de skandinaviske lande generelt ammer længere end mødre i andre lande.
Ekspert: Amnings fordele overskygger
Det vides ikke, hvad der er årsag til den nedadgående tendens, men en mulighed kan være, at der i medierne har været tale om miljøgifte, der findes i modermælk, siger professor Kim Fleischer Michaelsen.
- Det kan have skræmt nogle kvinder. Men der er ikke evidens for, at miljøgiftene har negative effekter på børnene, der kan måles med de betydelige fordele ved amning.
- Eksempelvis er risikoen for, at barnet senere bliver overvægtigt og udvikler diabetes, mindre, hvis det ammes, og amning forebygger infektioner. Derudover viser en række studier, at børn, der er blevet ammet, klarer sig en smule bedre i IQ-test, siger Kim Fleischer Michaelsen.
Flere får sutteflaske i Midtjylland og Syddanmark
I Region Midtjylland og Region Syddanmark går andelen af ammende kvinder entydigt tilbage, hvorimod tendensen i Region Hovedstaden er en lille stigning i andelen af kvinder, der giver bryst.
Mens den gennemsnitlige ammeperiode er på henholdsvis 98 og 96 dage i Midtjylland og Syddanmark, er den på 111 dage i Hovedstaden, hvor flest også ammer fuldt i seks måneder.
Savner hjælp
Susanne Hede, der er formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, kan nikke genkendende til, at flere nybagte mødre opgiver at amme. Forklaringen kan efter hendes vurdering være, at de savner hjælp.
- Der er lavere serviceniveau end før finanskrisen. Mødre kommer tidligere hjem fra hospitalet og får ikke så meget hjælp i starten som førhen. Hvis mødrene kan få hjælp, når de har brug for det, vil mange gerne amme, siger hun.
Hun understreger, at man ikke skal være ked af det, hvis man ikke kan få amningen til at fungere.
- Man skal ikke have dårlig samvittighed, hvis man ikke kan få det til at lykkes. Kvinder, der giver deres børn flaske frem for bryst, er præcis lige så gode mødre som andre, siger Susanne Hede.