Regeringens ekspertudvalg har fået en ny idé.
Flere af uddannelsestilbuddene mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal blive til én ny samlet uddannelse - en såkaldt ny "Forberedende Uddannelse”.
Det vil sige, at de blandt andet vil samle forløbene fra produktionsskolerne, højskolerne og erhvervsuddannelserne.
Formålet er at hjælpe de unge, som ikke lige får gennemført en ungdomsuddannelse eller får et job umiddelbart efter folkeskolen.
Ekspertudvalget har i hovedpunkter 10 forslag til, hvordan vejen over til ungdomsuddannelsen kan gøres mindre bumpet. Dem har de netop præsenteret.
Men hvem er ”de unge”, som ifølge ekspertudvalget har brug for en hjælpende hånd?
Med udgangspunkt i ekspertudvalgets rapport vil vi tegne et kort portræt.
Tre hurtige om "de unge"
De er alle under 30 år.
De har gennemført første niveau i skolesystemet, men har endnu ikke klaret den næste bane, da de enten ikke er startet på en ungdomsuddannelse, eller også er de faldet fra. Og det er ikke, fordi de i stedet har fået et arbejde.
Nogle af dem er flygtninge og indvandrere, der har gennemført en danskuddannelse, som lærer dem at tale, skrive og læse det danske sprog. Men de har brug for mere uddannelse eller et job.
Støtte er nødvendig
Gruppen af unge har forskellige udfordringer.
Nogle af dem er udfordret fagligt og har brug for hjælp til at opfylde adgangskravene til ungdomsuddannelserne. Andre kæmper med nogle personlige og sociale forhold. Der kan for eksempel være rod i deres familie.
Mange af de unge er udfordret på flere måder, og de har i forskellig grad styr på deres fremtidsplaner.
De fleste vil gerne have en ungdomsuddannelse eller have et arbejde, de kan stå op til, men de har alle det tilfælles, at de har brug for ekstra støtte i perioden efter folkeskolen, for at det kan lykkes.
Udfordringer
Mange af de unge har fået en lavere karakter end 2 i dansk og matematik i folkeskolen. Det gælder faktisk for 52 procent af dem. Til sammenligning er det kun 15 procent af de unge, der ikke har brug for forberedelse inden ungdomsuddannelserne, der ikke lever op til karakterkravet.
Samtidig er de unge i højere grad børn af ufaglærte forældre og har oftere gået i et specialtilbud i 9. klasse.
Derudover er der flere drenge end piger i gruppen af unge, som ifølge ekspertudvalget har brug for hjælp.
De kæmper en indvendig kamp
Følelsen af ikke at kunne finde ud af at lære eller følelsen af at være udenfor kan også spænde ben for de unges fremtidsplaner. De kan mangle selvtillid, være ensomme, og opbakningen fra deres forældre kan være minimal.
Nogle af de unge kan også have et misbrug, være kriminelle eller have en psykisk diagnose.
Mød småkriminelle Anders
I ekspertgruppens rapport er der nævnt et par eksempler på disse unge, som man gerne vil ramme med anbefalingerne.
"Anders" er en af de unge, der har brug for hjælp i overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne.
Han har haft en svær opvækst. Vold, kriminalitet og misbrug har påvirket hans forløb fra folkeskolen.
Anders har forsøgt sig med en række uddannelser, men har ikke gennemført en eneste. Ofte er han blevet smidt ud, fordi han har haft for meget fravær.
Mød psykisk syge Laura
"Laura" kæmper med nogle lidt andre personlige problemer end Anders. Hun har anoreksi og har flere gange været indlagt, da hun gik i folkeskole.
Hun har efter folkeskolen afprøvet en del, men hun ved stadig ikke, hvad hun vil. Laura kan godt lide at gå i skole og kan snildt følge med, hvis hendes sygdom tillader det. Hun har dog i høj grad brug for stabilitet og personer, hun kan føle sig tryg ved.