Når amerikanerne går til valg om nogle uger, er valgsedlen i nogle stater op mod en meter lang. For selvom de danske medier stort set kun fokuserer på præsidentvalgkampen mellem Hillary Clinton og Donald Trump, skal amerikanerne i de fleste stater sætte mere end ét kryds den 8. november.
I flere stater skal der blandt andet vælges guvernører, sherif og stemmes om lokal lovgivning. Og så skal alle amerikanere vælge 469 medlemmer til Kongressen i Washington. Og for den enkelte amerikaner er valget til Kongressen faktisk mindst lige så vigtigt som præsidentvalget. Det fortæller USA-analytiker og ph.d. stipendiat ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze, Mirco Reimer-Elster.
- For den almindelige amerikaner er præsidentvalget langt mindre vigtigt end valget til Kongressen. Og valget til Kongressen har langt større betydning, end vi tillægger det i Danmark, siger han til Detektor.
Nøglerne til Det Hvide Hus er ikke nok
I USA har man en såkaldt tredeling af magten: Præsidenten, Kongressen og domstolene. Og det er altså ikke kun præsidentembedet, der skal besættes den 8. november. I Kongressen, som er opdelt i to kamre - Repræsentanternes Hus og Senatet - er 469 af de 535 medlemmer på valg samme dag.
Og udfaldet af valget til Kongressen bliver afgørende for, hvor stor magt den nye præsident får. Det er nemlig Kongressen, der fremsætter lovforslag, og præsidentens indenrigspolitiske magt er derfor meget afhængig af Kongressens velvilje.
- Præsidenten er indenrigspolitisk begrænset på den måde, at stort set alt, der skal vedtages af lovgivning, bliver vedtaget i den lovgivende forsamling - Kongressen. Så hvis du for eksempel har en situation, som vi har haft de seneste år under Obama, hvor kongressen har et republikansk flertal, og du har en Demokrat i Det Hvide Hus, og de to parter ikke kan enes, så kommer der ikke til at ske noget, siger Mirco Reimer-Elster.
Valg til Kongressen er fortsat usikkert
Mange amerikanere holder derfor også et vågent øje med, hvilken vej det ser ud til at gå i Kongressens to kamre – Repræsentanternes Hus og Senatet.
- Demokraterne skal kun vinde fire sæder i Senatet for at få flertal der. Og ud af de 34 Senatsmedlemmer, som er på valg den 8. november, er 24 af dem Republikanere. Så man kan godt forestille sig, at det vil lykkedes for Demokraterne at få flertal i Senatet, siger han og tilføjer:
- Repræsentanternes Hus forbliver derimod formentlig på Republikanske hænder. Men fordi Trump klarer sig ret dårligt i øjeblikket, er der snak om, at Demokraterne kan vinde nogle sæder der også, siger han.
Republikanerne håber på flertal i Kongressen
I øjeblikket peger flere meningsmålinger på, at Donald Trump taber præsidentvalgkampen. Flere Republikanere er derfor begyndt at rette fokus på at beholde Republikanernes nuværende flertal i Kongressen:
- Hvis Trump taber, vil Republikanerne jo selvfølgelig have en interesse i, at have et flertal i Kongressen, så man kan forhindre, at Clinton får vedtaget alt for meget lovgivning, som Republikanerne er politisk set imod, siger han.
Omvendt er Demokraterne ikke bare interesserede i at vinde præsidentposten. De har også brug for et flertal i Kongressen.
- Det, at Hillary Clinton så måske sætter sig i Det Hvide Hus, er jo ikke nok til at få vedtaget de politiske reformer og målsætninger, som Clinton har lanceret i valgkampen. Hun har brug for en Kongres, der samarbejder. Og det er jo logisk nok meget nemmere, hvis Demokraterne også har flertal der.
Trumps mur er usandsynlig
Netop fordi præsidentens indenrigspolitiske magt er afhængig af Kongressen, kan Donald Trump ikke garantere, at den omdiskuterede mur på grænsen til Mexico bliver en realitet, siger Mirco Reimer-Elster.
- Det, der skal til før, at Trump kan få bygget en mur, er, at der er et medlem af Kongressen, enten i Repræsentanternes Hus eller i Senatet, der skal introducere et lovforslag om at bygge en mur, der så kan behandles. Og så afhænger det af, at Kongressen finder finansiering til det, og at man så vedtager det, fortæller Mirco Reimer-Elster.
- Når Trump siger, at han vil bygge en mur, så er det jo et politisk ønske. Men det er jo et ønske, der afhænger af Kongressens velvilje, siger han.
Se mere om fakta i den amerikanske valgkamp i Detektor på dr.dk/tv eller når Detektor sender en special-udsendelse om den amerikanske valgkamp d. 7. november.