”Alene i Danmark melder 35.000 sig dagligt syge på grund af stress.”
Sådan skrev HR-chef i Dong, Hanne Blume, forleden på Finans.dk. Og hun er langt fra den første, der bruger det tal. Påstanden er de sidste ti år blevet flittigt brugt af både medier og interesseorganisationer – blandt andre DR og Stressforeningen.
Men DR’s Detektor har fundet frem til påstandens udspring og faktatjekket tallet. Et tjek der viser, at der ikke er dokumentation for, at 35.000 danskere hver dag sygemelder sig på grund af stress.
Gamle tal på forkert udregning
Påstanden stammer fra en 10 år gammel artikel fra Ugebrevet A4. I 2006 når Ugebrevet A4 frem til tallet ved at sammenholde tal for antallet at sygemeldte danskere med en undersøgelse, der viser, at omkring en fjerdedel af sygemeldingerne skyldes dårligt arbejdsmiljø.
Undersøgelsen er lavet af det daværende Arbejdsmiljøinstitut, som nu hedder Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Men undersøgelsen fra Arbejdsmiljøinstitut konkluderer ikke noget om, hvor mange sygemeldte der er syge på grund af stress. Den ser derimod på, hvor stor en del af sygemeldingerne, som skyldes psyko-sociale faktorer i arbejdsmiljøet – eksempelvis forudsigelighed i arbejdet, indflydelse på opgaver og hjælp fra kolleger.
Forsimpler resultater
Men det er ikke retvisende at sætte lighedstegn mellem stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø, fortæller medforfatter til undersøgelsen og professor emeritus ved det daværende Arbejdsmiljøinstitut, Tage Søndergaard Kristensen:
- Dårligt psykisk arbejdsmiljø kan jo resultere i mange andre ting end stress - eksempelvis udbrændthed, depression og psykosomatiske symptomer, hvilket så kan medføre, at man bliver hjemme. At sige, at dårligt psykisk arbejdsmiljø er det samme som stress, er forkert, siger han.
Tage Søndergaard Kristensen udtaler sig dog selv i artiklen fra Ugebrevet A4 i 2006. Han er ikke citeret som kilde til beregningen bag de 35.000 sygemeldte med stress, men han fortæller til Detektor, at han formentlig har godkendt artiklen dengang. Det havde han dog ikke gjort i dag:
- Hvis jeg havde haft fantasi til at forestille mig en tiendedel af den udbredelse, tallet har haft siden hen, havde jeg nok været væsentligt mere omhyggelig med ordvalget i den A4-artikel. Måske har jeg dengang tænkt, at det var en mere mundret måde at forklare på, hvad det handlede om. Men det er ikke den måde, vi bruger begreberne på inden for forskningen, siger han.
Ugebrevet A4: Vi kunne have været mere præcise
Ansvarshavende chefredaktør for Ugebrevet A4, Lise Bondesen, erkender over for Detektor, at ordvalget i artiklen kunne have været mere præcist.
- Formuleringen kunne godt have været mere præcis set i bagklogskabes klare lys. Vi kunne godt have forklaret, at det handlede om psykisk arbejdsmiljø. Men Tage Søndergaard Kristensen fandt jo ikke anledning til at korrigere formuleringerne, siger hun og afviser at kommentere yderligere på den konkrete sag, da den ligger flere år tilbage.
Men det er vel jeres ansvar at faktatjekke det, I skriver - tjekkede I ikke, hvad der stod i undersøgelsen?
- Selvfølgelig kigger vi i undersøgelsen. Og det synes jeg også, at vi generelt er rigtig gode til. Men jeg har ikke lyst til at dissekere den journalistiske proces, som ligger 10 år tilbage, siger hun og tilføjer, at hun vil overveje at tilføje i toppen af artiklen, at der ikke er tale om stress men derimod psykisk arbejdsmiljø.
Dong: Antallet er ikke afgørende
Hanne Blume, som brugte tallet forleden i artiklen på Finans.dk, skriver i en mail til Detektor, at hun har tallet fra Ugebrevet A4. Detektor har efterfølgende forholdt hende, at tallet ikke dækker over, hvor mange danskere, der er ramt af stress.
- Vi vil selvfølgelig helst formidle faktuelt, korrekte informationer i al vores kommunikation. I dette tilfælde har vi brugt oplysninger, som har været anvendt af andre troværdige kilder med indsigt i området, skriver hun i en mail til Detektor, hvor hun også gør det klart, at antallet ikke var det afgørende i indlægget.
- I dag er der ofte flydende rammer mellem tiden på arbejdet og i hjemmet. Det er vigtigt at forholde sig til dette, både som arbejdsplads og for den enkelte person, hvis man vil undgå stress. Den pointe står ved magt, uanset om antallet af stressramte er 25.000, 35.000 eller noget helt tredje, skriver hun.
Tallet er udbredt
Selvom tallet er 10 år gammelt, og oven i købet bygger på en fejlagtig beregning, afslører en søgning på Google, at tallet stadig bliver brugt mange steder. Blandt andre af Stressforeningen, som referer tallet på deres hjemmeside under ”Tal og fakta om stress”. Formand for Stressforeningen, Birgitte Larsen, fortæller til Detektor, at teksten på hjemmesiden vil blive rettet.
- Det er nyt for mig, at tallet, som jo er citeret rigtig mange steder, ikke er korrekt. Men vi vil selvfølgelig skrive på vores hjemmeside, at det dækker over, hvor mange der er syge på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø, siger hun.
Også en lang række medier har brugt tallet. Blandt andre DR, og det beklager redaktionschef i DR Nyheder, Anders Raahauge Hvass:
- Vi skulle selvfølgelig have tjekket tallet, inden vi viderebragte det. Og det er beklageligt, at det ikke er sket, siger han til Detektor og påpeger, at fejlen nu vil blive rettet.
Stress registreres ikke ved sygemelding
Detektor har forsøgt at finde undersøgelser eller statistik, der viser, hvor stor en del af de sygemeldte danskere, som faktisk er syge på grund af stress - men det er ikke lykkedes. Det kommer dog ikke bag på seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Jesper Kristiansen. Der er nemlig flere udfordringer ved sådan en undersøgelse.
- I Danmark registrerer vi ikke, hvorfor folk melder sig syge. Og derudover er stress rigtig mange ting. Stress er jo ikke en diagnose, og forskerne er heller ikke enige om, hvordan stress måles. Så når forskellige forskere undersøger det, risikerer man jo at undersøge forskellige ting.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø opgør dog, hvor stor en del af den samlede befolkning, som føler sig stressede, fortæller Jesper Kristiansen:
- De fleste føler sig stressede en gang i mellem. Men det er omkring 14 procent, som ofte eller hele tiden føler sig stressede inden for en periode på 14 dage. Men det dækker over at føle sig stresset. Det siger ikke, om de er syge eller sygemeldte. Cirka to tredjedele af dem angiver arbejdet som en vigtig kilde til stress, siger han og fortæller, at man skal være opmærksom på, at danskerne ikke nødvendigvis opfatter stress på samme måde:
- Mange opfatter nok stress, som når man har meget travlt eller er meget presset, mens andre godt kan klare travlhed, og først føler sig stressede, hvis de sættes over for opgaver, de ikke har ressourcer til eller kan nå at håndtere tilfredsstillende, siger Jesper Kristiansen.