I DR Dokumentaren ”Den dag penicillin ikke virker” blev der stillet spørgsmålstegn ved den måde, Fødevarestyrelsen gennem årene har håndteret bekæmpelsen af MRSA-bakterien CC398 – den såkaldte svinebakterie.
Det kom blandt andet frem, at eksperters råd til Fødevarestyrelsen om at screene samtlige avlsbesætninger ikke nåede frem til Folketinget, men blev fjernet undervejs.
Nu får en ny sag en række politikere til at stille spørgsmålstegn ved Fødevarestyrelsens og fødevareministerens uafhængighed af landbrugserhvervet.
DR kan nemlig afsløre, at Fødevarestyrelsen – med fødevareminister Esben Lunde Larsens (V) godkendelse - så sent som i juni i år bøjede sig for blandt andre landbrugets ønske om, at det resistensskabende og udskældte antibiotikum Tetracyklin ikke skal tælle så meget i svineproducenternes medicinregnskab, som styrelsen selv mente, at det burde.
MRSA-handlingsplan: Tetracyklin skal helt udfases
I april 2015 indgik samtlige partier i Folketinget bortset fra Liberal Alliance en aftale om den såkaldte MRSA-handlingsplan.
Det skete på baggrund af en ekspertgruppes rapport om, hvad der kan gøres for at begrænse udbredelsen af den resistente svinebakterie, der indtil nu har smittet tusindvis af danskere.
Planen pålægger Fødevarestyrelsen at sørge for, at det udskældte antibiotikum Tetracyklin udfases fra svineproduktionen hurtigst muligt, idet stoffet formodes at spille en væsentlig rolle i udbredelsen af de antibiotikaresistente MRSA-bakterier i svinefarmene.
Bakterierne er på grund af mange års stort antibiotikaforbrug i svineproduktionen blevet modstandsdygtige – eller resistente – overfor mange slags antibiotika, og når bakterierne slipper ud af farmene og sætter sig på mennesker, kan bakterien forårsage infektioner, som antibiotika ikke kan slå ned.
Politikere: Differentieret gult kort skal udfase Tetracyklin
Det vigtigste greb i MRSA-handlingsplanen til at udfase Tetracyklin er den såkaldte differentieret Gult Kort-ordning.
Landmændene har i mange år fået et gult kort, hvis deres medicinregnskab viser, at de bruger mere antibiotika end det anbefalede standardniveau. Et gult kort udløser øget kontrol og i nogle tilfælde bøder.
MRSA-handlingsplanen pålægger Fødevarestyrelsen at indføre den nye differentieret gult kort-ordning, hvor antibiotika som Tetracyklin, der er resistensskabende og vigtigt for mennesker, skal tælle mere i landmændenes medicinregnskab end antibiotika, der ikke bruges til mennesker.
Fødevarestyrelsen: Tetracyklin skal tælle 50 procent ekstra
I maj 2016 var Fødevarestyrelsen klar med udkast til bekendtgørelse om den nye differentieret gult kort-ordning.
Fødevarestyrelsen skriver i udkastet, at Tetracyklin i den nye differentieret gult kort-ordning fremover skal vægtes med faktor 1,5 for at ”tilskynde til, at forbruget af Tetracyklin reduceres væsentligt”.
Faktor 1,5 betyder, at forbrug af Tetracyklin skal tælle halvanden gang – eller 50 procent - ekstra i medicinregnskabet, således at landmanden ved brug af Tetracyklin hurtigere overskrider den anbefalede daglige dosis og dermed hurtigere får et gult kort, end hvis han bruger andre antibiotika, der ikke er resistensudviklende og dermed ikke så kritiske for mennesker.
Landbruget og industrien: 50 procent er alt for meget
Fødevarestyrelsens udkast til ny bekendtgørelse blev i maj 2016 sendt i høring hos blandt andre Landbrug & Fødevarer, Den Danske Dyrlægeforening og Veterinærmedicinsk Industriforening, der sælger medicin til landbruget.
Svaret fra de tre var næsten enslydende: 1,5 er for meget. Vi foreslår 1,1 eller højst 1,2.
Landbrug & Fødevarer og Den Danske Dyrlægeforening skriver samstemmende, at 1,5 er for højt, fordi det vil give store udfordringer i en række besætninger, der har svært ved at undvære stoffet. Erhvervet foreslår i sit høringssvar, at man sætter faktoren til 1,1-1,2 og hæver den senere, hvis den ønskede effekt udebliver.
Veterinærmedicinsk Industriforening, der sælger Tetracyklin, skriver, at der ikke er fagligt belæg for at påstå, at brugen af Tetracyklin i svineproduktionen udgør en kritisk risiko for folkesundheden.
Ingen af de øvrige høringsparter – herunder DTU Veterinærinstituttet - svarer, at 1,5 er for højt.
Men erhvervet og industrien mente altså, at Tetracyklin kun skulle tælle 10 eller højst 20 procent ekstra i medicinregnskabet. Overfor dette stod Fødevarestyrelsens eget forslag – nemlig 50 procent ekstra.
Fødevarestyrelsen: Vi nedsætter det til 20 procent
I et høringsnotat fra 15. juni 2016 meddelte Fødevareministeriet, at ”Fødevarestyrelsen på baggrund af de indkomne høringssvar har valgt at ændre faktoren fra 1,5 til 1,2.”
Med andre ord tæller forbrug af det udskældte Tetracyklin nu kun 20 procent ekstra i medicinregnskabet og ikke de 50 procent, som Fødevarestyrelsen ellers selv mente var nødvendigt for at leve op til MRSA-handlingsplanens - og dermed et meget bredt folketingsflertals - krav om en hurtig udfasning.
Ministeriets departement skriver i høringsnotatet:
Det har været Fødevarestyrelsens vurdering, at en faktor på 1,5 var nødvendig for at skabe et tilstrækkeligt incitament til at reducere forbruget af Tetracyklin i svinesektoren og for at opnå de fastsatte mål for reduktion hurtigt.
Og derpå slår høringsnotatet fast, at ingen ved, hvor stor faktoren skal være for at få forbruget til at falde hurtigt.
Ministeriet skriver: Der foreligger ikke evidens for, hvor hurtigt forbruget af Tetracyklin vil ændre sig som følge af faktoren størrelse. Fødevarestyrelsen har derfor på baggrund af de indkomne høringssvar valgt at ændre faktoren fra 1,5 til 1,2.
Fødevarestyrelsen oplyser overfor DR, at styrelsen, inden bekendtgørelsen trådte i kraft, bad DTU Veterinærinstituttet vurdere, om målet om udfasning af Tetracyklin ville kunne nås med en faktor 1,2.
Ifølge Fødevarestyrelsen havde DTU ingen indvendinger mod det mildere indgreb, fordi ”….DTU ikke vurderede, at der var evidens for, at en udfasning ikke kunne nås med en faktor 1,2”.
Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. juli 2016 og er underskrevet af veterinærdirektør Per Henriksen.