Sagsbehandlere har op mod 90 sager hver. Opgaver bliver løst med venstre hånd. Børn bliver tabt på gulvet.
Sådan beskriver socialrådgivere deres arbejde i flere af landets kommunale børne- og familieafdelinger.
Det arbejdspres, socialrådgiverne beskriver, har fået Arbejdstilsynet til at uddele en lang række påbud til ledelserne i landets kommuner.
Foreløbig har 16 kommuner i løbet af det seneste halvandet år fået et påbud på grund af arbejdspres. Det viser en aktindsigt, som DR Nyheder har fået hos Arbejdstilsynet.
Svigt af børn
Konsekvenserne af arbejdspresset er ifølge flere eksperter og socialrådgivere, at det går ud over de børn, som afdelingerne skal hjælpe.
Arbejdstilsynet beskriver konsekvenserne ud fra samtaler med medarbejderne i de børne- og familieafdelinger, hvor tilsynet har været på besøg. I en afdeling beskrives situationen sådan her:
Medarbejderne oplyser, at man nogle steder har sager til at ligge længere end et år, da man ikke har nogen steder at sende sagerne hen. Konsekvenserne kan ifølge medarbejdere være langvarigt svigt af børn, og i sidste ende kan det være livstruende for nogle børn,
I en anden afdeling oplyser medarbejderne til Arbejdstilsynet, at de dagligt ikke når at forebygge problemer. Som eksempel fortæller de om en mor på antabus med flere mindre børn:
Hun henvender sig i døgnvagten, fordi hun er begyndt at drikke igen. Medarbejderne oplyser, at de i denne sag ikke har haft tid til at følge op på udviklingen i familien.
Går udover børn og familier
Det kommunale børneområde dukker oftest op i pressen som enkeltsager, vurderer lektor i sociologi og socialt arbejde på Aalborg Universitet, Karin Kildedal. Derfor er hun foruroliget over, at Arbejdstilsynets 16 påbud viser, at der er problemer med arbejdspresset i hver sjette kommune.
Karin Kildedal vurderer ud fra sin forskning, at der er for mange sager, hvor socialrådgiverne bruger for meget tid på administration, får for lidt faglig støtte og bliver ledet for dårligt.
- De tre ting til sammen har jo den konsekvens, at børn og familier ikke får hjælp i tide, og at det på lang sigt bliver dyrt for samfundet at gå ind i en familie, når problemerne har stået på i lang tid, siger hun.
”Børn får det dårligere”
Anne-Dorthe Hestbæk, der er seniorforsker og chef for børne- og familieenheden hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), er også bekymret over konsekvenserne af det arbejdspres, socialrådgiverne beskriver:
- De værste konsekvenser rammer de udsatte børn og familier, som der ikke bliver taget ordentligt hånd om.
Hun finder det påfaldende, at mere end hver sjette kommune har fået et påbud om arbejdspres.
- Det er da uholdbart, og noget man bliver nødt til at ændre. Det skal ske fra i aften, siger Anne-Dorthe Hestbæk.
KL: Vi skal blive bedre
Formand for KL’s social- og sundhedsudvalg, Thomas Adelskov (S), erkender, at kommunerne skal gøre det bedre i børne- og familieafdelingerne.
Vi lykkes jo ikke i tilstrækkelig grad, og det er også derfor, at vi hele tiden prøver at finde nye og bedre metoder. Det er jo vores målsætning hele tiden at blive endnu bedre, så vi kan hjælpe de børn, unge og familier, som er udsatte, siger han.
I marts i år kom KL med et udspil til kommunerne om, hvordan de kan forbedre indsatsen for udsatte børn og unge.
Arbejdstilsynets plan er at færdiggøre sine besøg hos børne- og familieafdelinger i adskillige kommuner inden udgangen af 2015.