Flere og flere forældre undlader at døbe deres børn. Seneste tal fra Kirkeministeriet viser, at antallet af døbte børn er faldet med over 18 procent på bare fem år. De seneste år har fødselstallet også været faldende, dog ikke tilsvarende.
I 2010 blev der i Danmark født 64.683 børn, mens der i 2014 blev født 58.040, hvilket er et fald på 10 procent I 2014 gik fødselstallet faktisk lidt op, men dåbstallet tog et yderligere dyk, hvilket understreger tendensen, at færre døber deres børn.
Årsagen er, at forældrene ikke vil træffe valget på deres børns vegne. Det siger Karen Marie Sø Leth-Nissen, der er teolog og Ph.d.-studerende og er i gang med en kvalitativ undersøgelse af, hvorfor forældre undlader at døbe deres børn.
- Den overordnede grund til, at børn ikke bliver døbt, er, at forældre mener, at børn skal vælge selv. Det er et udtryk for den individualisering, som er en mega-trend i samfundet.
Dåbstallet peger på, at folkekirken står over for en stor udfordring. Til det siger biskop i Viborg Stift Henrik Stubkjær:
- Jeg synes, det er ærgerligt, at dåbstallet er faldet. Jeg kan sagtens genkende forklaringen med, at børnene selv skal vælge; det er et stadig større individualistisk præg, vi har i samfundet. Før i tiden døbte man ’bare’ sine børn. Det gør man ikke mere. I dag er det blevet et aktivt tilvalg at lade sine børn døbe.
Kirken skal kontakte forældre, før børnene er født
Kirken skal derfor gøre en aktiv indsats for at bremse det faldende dåbstal, mener Henrik Stubkjær:
- Vi skal være bedre til at tage de eksistentielle og værdimæssige diskussioner op. Det er nødvendigt, at vi i kirken vågner op og forstår, at tiden ikke bare er til, at vi sætter os hen, fordi det er traditionen. Kirken må frem på banen, vi skal ud af kirkerummet. I Viborg Stift taler vi om anledninger. Vi skal tilbyde babysalmesang, som mange med stor fornøjelse tager imod. Vi skal kontakte de forældre, der er medlem af folkekirken, men som endnu ikke har født deres børn.
Karen Marie Sø Leth-Nissen er enig i, at kirken må gøre noget, men tror ikke nødvendigvis, at de mange tilbud kan hjælpe på de faldende dåbstal. Det kan medføre, at folk oplever kirken som et aktivitetscenter på lige fod med byernes andre kulturtilbud.
- Kirkens tilbud bliver set på linje med andre kulturarrangementer. Forældrene er glade for babysalmesang, men de kan ligeså godt gå til børneyoga i kulturhuset, og selv om de går til babysalmesang, er det ikke det samme, som at de vælger at døbe børnene. Stort set alle går til babysalmesang, men det er kun halvdelen af forældrene, der døber deres børn.
Karen Marie Sø Leth-Nissen mener i stedet, at kirken i højere grad bør involvere forældrene.
- Når vi kan se, at dét med at vælge selv, betyder så meget, så burde det være muligt at involvere forældrene i dåben. Forældre ønsker, at det, der sker omkring dem, er unikt, og det kan folkekirken let gøre. Folkekirken er ikke længere en del af danskernes bevidsthed
Om mere babysalmesang eller mere involverede forældre kan ændre på tendensen er uvist, men kultursociolog Emilie Van Hauen kan bekræfte, at folkekirken bør tage de dalende dåbstal meget alvorligt. Hun mener nemlig, at de er et udtryk for, at folkekirken ikke længere er en del af bevidstheden hos den danske befolkning.
- Mange ser dåben som et aktivt tilvalg, for folkekirken er ikke længere en naturlig del af danskernes selvforståelse. Selvom mange tror på noget, så er de ikke særlig religiøse. Mange danskere ser religion og tro som et større tag selv bord, hvor man selv sætter sin egen religion sammen, og man har intet problem med at skabe sin egen religiøse praksis. Vi bekender os ikke til et trossystem, og det er helt i tråd med den måde, som vi moderne mennesker i øvrigt behandler ideologier på.
https://www.facebook.com/video.php?v=1556288674660403