|
|
|
|
|
|
|
|
Helle Thorning-Schmidt skal lave forlig, men det kan give betyde kritik fra baglandet. |
|
Foto: Nanna Kreutzmann, © Scanpix |
| |
|
|
|
|
|
11. august 2005 09:30 Baggrund |
| |
|
|
Samme aften, som Folketinget gik på sommerferie, faldt integrationsaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet på plads.
|
|
|
Regeringen indgik d. 17. juni 2005 en politisk aftale med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om integration. |
|
|
|
Aftalen som koster 580 millioner kroner over de næste to år, skal bringe over 10.000 flere flygtninge og indvandrere i arbejde. |
|
|
|
Partierne er blandt andet blevet enig om at lave en integrationskontrakt, hvor dem, som ikke overholder kontrakten, bliver trukket i kontanthjælpen. |
|
|
|
Forsørgertillægget for ægtepar på kontanthjælp afskaffes, så det fremover kun er personer, der inden for de seneste to år har haft 300 timers ordinær beskæftigelse - og dermed vist at man står til rådighed for arbejdsmarkedet - der kan få ydelsen. |
|
|
|
Fremover skal de kommuner også belønnes, som gør en aktiv indsats for at få udlændinge i arbejde, mens de kommuner som er passive får mindre. |
|
|
|
Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal se på udvisningsreglerne. |
| | |
Det blev af den nye ledelse i Socialdemokratiet udlagt som en stor sejr. Det var lykkedes for den nye formand Helle Thorning-Schmidt at få partiet med i et stort forlig - selvom regeringen ifølge den socialdemokratiske udlægning gjorde, hvad den kunne for at holde dem udenfor døren.
Men aftalen betød ikke som forventet, at der nu faldt ro og tilfredshed over den socialdemokratiske folketingsgruppe. Eller at ledelsen, der nu havde leveret varen - at bide sig fast i forhandlingsbordet og arbejde for brede politiske aftaler - kunne læne sig tilbage i havestolene og holde sommerferie.
Plads til uro Tværtimod er der her i sommertiden masser af plads til uro og angreb på aftalen - og dermed også den unge socialdemokratiske ledelse. Kritikken kommer både fra medlemmer i folketingsgruppen, men også fra det kommunale bagland og vennerne i fagbevægelsen.
Budskabet er det samme: Strammerkursen over for indvandrere og deres efterkommere har fået for meget. De socialdemokratiske forhandlere har været for villige til at få en aftale i hus. Der er blevet givet alt for meget til gengæld for alt for lidt.
Der er især utilfredshed med to punkter: Forældre, der ikke lever op til myndighedernes pålæg skal kunne trækkes i børnechecken. For eksempel hvis børnene ikke passer deres skolegang.
Samt stramninger over for ægtepar på kontanthjælp. Det såkaldte forklædetillæg bliver afskaffet, så kun personer, der har arbejdet 300 timer de seneste to år, kan få kontanthjælp. Det betyder, at hjemmegående husmødre ikke længere kan få økonomisk støtte.
De radikale ville ikke Netop derfor valgte De Radikale at forlade forhandlingerne om integrationsaftale i sidste øjeblikt. Partiet vil ikke være med til at tage kontanthjælpen fra de hjemmegående husmødre, medmindre disse først har takket nej til et jobtilbud fra kommunen.
De radikale vil heller ikke være med til at straffe svage familier ved at tage børnechecken fra dem.
- Vi er ikke enige i den sociale profil. Det vil få som konsenkvens, at børn, der har forældre, der ikke lever op til deres forældreansvar, først bliver straffet ved at have dårlige forældre, og derefter ved at børnechecken bliver taget fra dem, så de hverken kan komme på lejrskole eller få fodboldstøvler, siger integrationsordfører Elsebeth Gerner Nielsen.
To ømme punkter Det er tilsyneladende holdninger som en del socialdemokrater deler. Stramningerne i børnechecken og over for kontanthjælpsmodtagerne betød uro allerede på første gruppemøde, efter aftalen blev indgået, i den socialdemokratiske folketinggruppe.
En række socialdemokratiske folketingsmedlemmer tog forbehold over for at stemme for aftalen. Flere mente, at partiet havde strakt sig for langt under forhandlingerne om den nye integrationsaftale.
Kort efter fulgte flere socialdemokratiske borgmestre og rådmænd op med kritikken. Aftalen giver udtryk for et sort menneskesyn, lød det blandt andet.
Selv blandt S-borgmestrene på den københavnske Vestegn, der i årevis har talt for en strammere linje over for indvandrere, var der utilfredshed.
Utilfredsheden bredte sig derefter til fagbevægelsen, hvor Fagforeningerne 3F og FOA mente, at stramningerne over for indvandrere og flygtninge er så voldsomme, at Socialdemokraterne burde have droppet at indgå forlig med regeringen og Dansk Folkeparti.
Forlig eneste mulighed Hele balladen efterlader regeringen i en ønskesitution. De socialdemokratiske forhandlere havde en bunden opgave - nemlig forlig, for det er som sagt et meget væsentligt succeskriterium for den nye S-formand Helle Thorning-Schmidt.
Samtidig ønsker S-ledelsen at få gjort udlændinge- og integrationspolitikken til en sag, hvor vælgerne ikke føler, at de får mindre så at sige ved at stemme på Socialdemokraterne end på regeringen eller for sags skyld Dansk Folkeparti.
Helle Thorning-Schmidt og forhandleren Anne Marie Meldgaard har hele tiden besvaret kritikken med argumenter om, at forliget helt følger den linje, partiet allerede har lagt.
Men sådan opfattes det altså ikke at dele af folketingsgruppen og baglandet. Resultatet er en debat, der svækker den socialdemokratiske partiformand.
Hun har brug for både at fremstå troværdig og stram på udlændingeområdet...og for at fremstå som en partileder med ro på bagsmækken.
Det er en ønskesituation for regeringen.
|
|
| |
| |
|
|
|