 |
Beslutningen om at gå med i USA's krig mod Irak blev taget af den danske regering med et snævert flertal fra Dansk Folkeparti. 61 stemte for at deltage i krigen. 50 stemte imod. Det skete d. 21. marts 2003.
 |
|
Den 19. marts 2003 første behandlede Folketinget forslaget om at Danmark skal deltage i Irak-krigen. |
|
|
|
| | | |
Regeringen mente, at Iraks leder, Saddam Hussein, skulle fjernes fra magten. Man mente, at Saddam Hussein, udover at være en brutal diktator, var en trussel for den vestlige verden. Man mente, at der var risiko for, at han var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben.
Socialdemokraterne og Kristeligt Folkeparti tilsluttede sig siden udformningen af det danske krigsbidrag i form af en stabiliseringsstyrke på 380 soldater, politibetjente, læger og sygeplejersker.
|
|
Institut for Internationale Studier Research Brief nr. 30: "De manglende våben: Resultatet af et dilemma?" |
|
|
|
| | | |
De Radikale, SF og Enhedslisten var imod krigen hele vejen igennem.
Ingen masseødelæggelsesvåben fundet
Krigen mod Irak begyndte d. 20. marts kl. 03:30 dansk tid.
Hverken under selve krigen eller efterfølgende har man fundet masseødelæggelsesvåben i Irak. Og det var jo ellers en af begrundelserne for at føre krig. Flere landes regeringer - USA, Storbritannien, Australien og nu også Danmark - er under pres for at offentliggøre de efterretninger der ligger til grund for deltagelsen i krigen.
|
Hans Blix har kritiseret den sammenhæng den danske regering har brugt hans rapporter i
Foto: AP, © APTN |
Mange føler et behov for øget klarhed. Findes der virkelig ingen masseødelæggelsesvåben? Hvis ikke, hvordan kunne man så tage så meget fejl? Og betyder det så, at danske soldater er sendt i krig på grundlag af tvivlsomme eller deciderede forkerte informationer?
Den nu afgåede leder af FN's våbeninspektører, Hans Blix, har ved gentagne lejligheder sagt, at han ingen beviser havde for, at der var masseødelæggelsesvåben i Irak. Måske eksisterer de, måske gør de ikke, siger han.
Danmark overfortolkede rapporter
For nylig har Hans Blix sagt, at den danske regering, ligesom USA og Storbritannien, overfortolkede rapporterne fra FN's våbeninspektører op til krigen mod Irak.
Han kritiserer den sammenhæng, udenrigsminister Per Stig Møller (K) har brugt hans rapporter i over for Folketinget op til beslutningen om at sende danske soldater i krig.
Hans Blix' udtalelser har øget presset på den danske regering. Socialdemokraterne vil have en uvildig undersøgelse af beslutningsgrundlaget for den danske deltagelse i Irak-krigen. Og SF og Kristeligt Folkeparti ønsker en høring i stil med den, der har været i USA.
Det afviser regeringen. Man mener, at alle regeringens argumenter for at deltage i krigen er kendte.
|
|
| |
