Professor og forsker i arbejdsmiljø mener, at Arbejdstilsynet skal blive bedre til at få øje på de ansatte, der har det psykisk dårligt.
Arbejdstilsynet kan give en virksomhed en advarsel eller en bøde, hvis ansatte ikke bærer hjelm på byggepladsen, eller hvis værkstedet ikke har udsugning.
Men det er langt sværere for Arbejdstilsynet at se og stoppe psykiske problemer som for eksempel stress på arbejdspladserne, skriver Politiken.
Antallet af stressede er steget Antallet af psykiske arbejdsskader er steget med 170 procent på 10 år ifølge Arbejdsskadestyrelsen.
Og ifølge Stressforeningen bliver cirka 35.000 danskere hjemme fra arbejdet hver dag på grund af stress.
Men selvom Arbejdstilsynet lavede 30.000 kontrolbesøg på arbejdspladser sidste år, fik kun tre procent af stederne besked på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.
Forsker: Tre procent er for lidt
Men tre procent er alt for lidt, mener Peter Hasle, der er professor og arbejdsmiljøforsker ved Aalborg Universitet.
Han siger, at det er for svært for Arbejdstilsynet at gøre noget ved problemet.
Arbejdstilsynet mener selv, at tallet er fire og ikke tre procent, siger kontorchef Jeanne Borgqvist til Politiken.
- Vi arbejder hele tiden på at gøre det bedre, men vi mener, at vi har nogle gode metoder til at afdække det psykiske arbejdsmiljø, siger hun til avisen.
Rettelse tirsdag d. 7/6 2016: Det fremgik tidligere af artiklen, at cirka 35.000 danskere hver dag måtte blive hjemme pga. stress. at DR’s Detektor har undersøgt påstanden, og den viser sig ikke at være retvisende. Læs mere om det her.