Usikkerhed skubber til ulmende mobning på arbejdspladsen

Særligt i forandringsprocesser kan der opstå usikkerhed om, hvem der gør hvad, og hvem der bestemmer. Og det kan føre til mobning

Personer, der indadtil har et dårligt selvværd, eller personer der har tendens til aggressiv adfærd, har nok en lidt større risiko for at komme til at mobbe andre, forklarer erhvervspsykolog Eva Gemzøe-Mikkelsen. (© ColourBox)

Kunne du finde på at mobbe en kollega? Det er nok de færreste, der svarer ja til det spørgsmål.

Men hvordan kan det så være, at voksenmobning på arbejdspladsen foregår i så stort et omfang?

Hver tiende dansker har inden for det sidste år været udsat for mobning på arbejdspladsen, viser en undersøgelse fra Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø.

- Det er et komplekst problem, og der er mange forskellige årsager.

- Men typisk så ser vi, at det har rod i det psykiske arbejdsmiljø, forklarer Eva Gemzøe-Mikkelsen til Borgerservice på P1.

Hun er erhvervspsykolog og hjælper virksomheder med at håndtere mobning blandt de ansatte, og så har hun skrevet bogen ”Mobning på arbejdspladsen - årsager og løsninger”.

- Forskning viser, at forandringsprocesser er højrisikosituationer for mobning.

Vi bliver usikre

Forandring er nemlig typisk lig med usikkerhed, forklarer hun. Usikkerhed om ens jobsituation, om hvem der bestemmer, og om hvordan opgaverne skal løses.

- Nedskæringer skaber jobusikkerhed, så medarbejderne pludselig skal kæmpe med hinanden om de resterende arbejdspladser, og det kan føre til konflikt. Lederen kan have travlt med forandringsprocessen i stedet for at lede, og i det opstår der uklarhed om, hvem gør hvad, og det kan også føre til konflikt.

- Og hvis de uenigheder ikke bliver løst, så kan det føre til en situation, hvor konflikten over tid optrappes, og vi udsætter hinanden for mere og mere negative handlinger, og så kan en af parterne pludselig stå og føle sig mobbet.

Det kan også handle om, at lederen ikke har informeret medarbejderne ordentligt om forandringerne, eller ikke har involveret medarbejderne i dem, og det er måske forandringer, som går mod det, som flertallet gerne vil have.

- Det kan også starte en konflikt.

Vi kan alle blive mobbere

Det er ifølge Eva Gemzøe-Mikkelsen meget tilfældigt, hvem der ender med, i en situation hvor der er konflikt, at være den, der bliver udpeget som mobber. I princippet kan vi alle ende med at blive udpeget som mobbere, siger hun.

- Det kan fx være den person, som får mere støtte fra ledelsen eller fra kollegerne.

Men man ved fra forskning, at personer, der over tid og over flere situationer har større tendens til at udvise aggressiv adfærd – ikke bare på arbejdspladsen, men også bredt - har større sandsynlighed for at blive en, der mobber andre.

- Jeg har fx mødt flere, der siger, at ”jeg ved godt, at jeg engang imellem blæser ud, hvis jeg bliver skide hamrende frustreret, men så er jeg også kommet over det, og så er det ovre”.

- Og når man så taler med hans eller hendes kolleger, så har de oplevet det helt forfærdeligt, og det har taget dem lang tid at komme over det.

Det kan også være en type person, der på overfladen har et godt selvværd, men som inderst inde er usikker:

- Og hvis man så fx samarbejder om et eller andet, og man kommer til at kritisere vedkommende, så reagerer han eller hun ekstremt negativt. Fordi indeni er der en person, der er vældig usikker, og når man kritiserer vedkommende, er det ikke acceptabelt. Og så har vi måske en konflikt.

Lederen er ekstremt vigtig

Eva Gemzøe-Mikkelsen understreger, at lederen på en arbejdsplads spiller en stor rolle, når det kommer til at undgå mobning. Det handler blandt andet om at forudse de situationer, der kan opstå.

- Det betyder meget, hvordan vi selv håndterer situationen, og hvordan kollegerne hjælper os med det, og hvordan lederen håndterer den.

- Jeg har oplevet mange ledere i konflikter, der har sagt, at de simpelthen ikke har set det komme, selv om der har været mange signaler om, at noget var under opsejling.