Både danske svin, køer og kyllinger får nu op til 20 procent genmodificeret soja i deres foder. Kyllingeavlerne har ellers holdt sig fra GMO foder – men i februar gik de også over til GMO, da det er billigere end ikke genmodificeret soja.
- Forbrugerne er ligeglade. De tager bare det billigste. Sådan er det, siger Leif Barsballe, driftsleder på Mosegården ved Hobro. Han producerer to millioner kyllinger om året og er også gået over til GMO foder, og han har ikke mærket nogen forskel.
Kyllingebranchen har heller ikke mærket på salget, at de er gået over til GMO foder.
- Vi har fået et par mails fra nogle forbrugere, der lige ville høre, hvorfor vi er gået over til GMO. Det er det eneste, vi har mærket, siger Jes Bjerregaard, direktør Danpo.
Omdiskuteret teknologi
Produktionen af genmodificerede planter har ellers været omdiskuteret. Nogle forskere har stillet spørgsmålstegn ved, om det var i orden at ændre på naturen uden at kende de langsigtede konsekvenser. Andre forskere mener blot, at det er en smart måde til fx at få planterne til at yde mere.
Forbrugerne har i årevis været skeptiske over for GMO afgrøder. Det er heller ikke muligt at finde fødevarer, der direkte indeholder GMO på de danske supermarkedshylder – men konventionelt kød, mælk og æg, er altså bygget på GMO foder.
Økologerne har fra starten været lodret imod genmodificerede afgrøder. I dag er økologisk kød, mælk og æg det eneste, der er 100 procent GMO frit i køledisken.
Markedet for både konventionelle og økologiske kyllinger har været stigende de sidste år. Men ifølge Økologisk Landsforening er det for tidligt at sige, om de konventionelle avleres anvendelse af GMO foder har haft en effekt på salget af øko-kyllinger.
I øjeblikket ligger det danske kyllingesalg på 100 mio. styk om året. Heraf er kun én procent af kyllingerne økologiske, oplyser Jes Bjerregaard fra Danpo.
Det svarer til, at hver dansker spiser omkring 20 kyllinger om året.
Se om GMO har nogen betydning for kødet i Madmagasinet Bitz & Frisk på DR1 tirsdag kl. 21.55.