Det er blevet sommer og tid til koldskål, men hvorfor kalder vi tilbehøret for kammerjunkere?
Det har ekspert i egnsretter, Stig Lou Mortensen, forsøgt at finde en forklaring på. Han er dykket ned i historien og fortæller følgende:
-Kammerjunkere som udtryk vandt indpas i den danske madkultur fra 1900-tallets begyndelse. Når kammerjunkerne har fået netop det navn, de har, så skyldes det formentligt flere forhold.
En over- og underkage
- Kammerjunkere var indtil 1947 tillige en titel indenfor hoffet. Kammerjunkertitlen tilhørte en af de laveste rangklasser, og selv personer uden officiel titulering kunne få en sådan stillingsbetegnelse i mangel af bedre.
- Der fandtes både titlen som den almindelige jævne kammerjunker og så den mere prestigefulde som overkammerjunker, hvilket passede fint med bagværket - som man netop skar over i to halvdele. - Man kan sige, at hverken titlen eller bagværket nød nogen større anseelse. Kagens tvedelte bagemetode gjorde den egentlig til en tvebak, men den betegnelse slog aldrig rigtigt igennem på grund af kagens lille størrelse i forhold til den normale tvebak. Og man ville heller ikke betegne den som værende en traditionel småkage, da kammerjunkere mere blev anset som et supplement til koldskål og frugtsupper end en egentlig selvstændig kage.
Ikke sin titel værdig
- Med andre ord, så kunne kagen godt kategoriseres som værende en småkage eller en tvebak, men man mente ikke, at den helt var disse betegnelser værdig. Den skulle ikke være mere end det dens navn levede op til. Det var formodentligt baggrunden for, at de kom til at hedde kammerjunkere - og også nogle gange fik det spøgefulde tilnavn keltringer, som bl.a. også betyder snyde, fuske og bedrage.
- Det kan man måske kalde lidt urimeligt, for kammerjunkerne som regel var baseret på en finere opskrift end de traditionelle tvebakker - med mere krydderi og sukker. Og kammerjunkere er da også i dag - trods sine navne - et uundværligt tilbehør til en af danskernes mest yndede sommerspiser, koldskålen.
Har du mod på at bage de små kager selv, så kommer her en opskrift:
- •
Kammerjunkere (ca. 75 stk.)
- •
2 æg (str. L / XL)
- •
150 g sukker
- •
50 g smør - smeltet og afkølet
- •
300 g hvedemel
- •
1 tsk bagepulve
- •
1⁄4 tsk fint salt
Sådan gør du:
Pisk æg og sukker sammen i ca. 4 min. Tilsæt det smeltede afkølede smør. Bland mel, bagepulver og salt og vend det i dejen. Ælt dejen let sammen og lad den hvile tildækket i køleskabet i ca. 1 time. Del dejen i 3 portioner og form dem til stænger (ca. 35 cm lange). Læg stængerne på en plade med bagepapir og forbag dem midt i ovnen. Stil pladen på en bagerist og lad stængerne køle af 1-2 min. Skær stængerne i ½ cm tykke skiver. Læg skiverne på bagepapiret og bag kagerne færdige midt i ovnen. Forbagning: ca. 25 min. ved 175°. Bagetid: ca. 15 min. ved 175°”.
- Det er sådan med kammerjunkere, at man bager dem ad to gange. Først forbages de, hvorefter man tager kagerne og deler dem i to dele, så det bliver små tvebakker (deraf navnet), som så efterbages yderligere til de er lysebrune, supplerer Stig Lou Mortensen.
Kilde: Arla.dk.