Du skal ikke snyde dit barn til at spise sundt

Kan man lokke et par gulerødder i ungerne, uden de rigtigt opdager det? Dårlig ide, siger ekspert.

Tag i stedet dit barn med i køkkenet og lad det få et forhold til gulerødderne, råder Karen Wistoft. (© Getty Images)

”Sådan lokker du flere grøntsager i dit barn”. Det er en genvej, de fleste forældre er på jagt efter. Men faktisk skal du lade være med at lokke eller snyde grøntsager i dit barn, via det man med et meget udansk ord kalder nudging.

I stedet skal du ruste dit barn til at træffe bevidste valg, siger Karen Wistoft, der er professor i sundhedspædagogik ved DPU, Aarhus Universitet.

- Nudging er fint til overordnet at styre folkesundheden på samfundsplan. Men nudging øger ikke den bevidste refleksion hos børn, og det giver dem ikke en kritisk bevidsthed om mad. Det skubber dem i en retning, uden at de forstår hvorfor.

- For at træffe bevidste – sunde - valg, skal man kende til de valg, man har.

Dyrk gulerødder, smag gulerødder og tal om gulerødder

Et eksempel på at nudge sund mad i børn er at stille sunde snacks foran sultne børn, der er dybt optaget af at se TV.

- Så kan det godt være, at man på den måde snyder flere gulerødder i dem, lige nu og her mens de ser fjernsyn.

- Men de får ingen bevidsthed om, at grøntsager er sunde og gode for os. Og det øger ikke sandsynligheden for, at de fremover bevidst vælger gulerødder, forklarer Karen Wistoft.

I stedet kan man lade børnene være med til at dyrke gulerødderne, smage på forskellige typer af gulerødder, være med til at skrælle gulerødderne og tilberede mad med dem, råder hun:

- Børn bliver som regel meget stolte af selv at lave mad, smage til og servere for andre. Når forældrene kommer ud af køkkenet, så får børn et helt andet ejerskab til maden.

- Mange børn overvinder faktisk også deres normal-barriere, når de selv har fingrene nede i maden og ikke bliver snydt til at spise noget bestemt.

Snyd kan få en helt modsat effekt

Hvis børn bliver manipuleret til at spise noget bestemt, og de opdager det, så bliver de mistroiske, siger Karen Wistoft.

- Så føler de sig snydt, og så kan de blive så mistroiske, at de kan udvikle en barriere over for madoplevelser.

- Det samme gælder børn, der udsættes massivt for voksen-styring på mad-området, fx har forældre der siger eller kræver, hvad de skal spise. De laver mod-tryk og vil så slet ikke eksperimentere eller smage noget.

Karen Wistoft er netop blevet udnævnt til professor MSO (med særlige opgaver) i sundheds- og smagspædagogik.

https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1104398929610630